- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
267

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 267

datteren Unnr, Uar, eller om det er kvindenavnet Unnr^åer
ved sin hyppige brug som slutningsled i kvindenavne (hvor
rigtignok paa Einars tid kun formen -unn anvendtes) har
faaet sin betydning afbleget til en abstrakt betegnelse for
kvinde. Jeg formidler begge disse alternativer: vistnok er
det saa, at Ægesdötrene efter skaldepoesiens technik aldrig
bruges anderledes end som personifikationer af bölgerne og
saaledes ikke kan indgaa som hovedled i kvindekenninger,
men Unnr danner forsaavidt en undtagelse, som en enkelt
sen digter, forledet ved ordets anvendelse i nomenklaturen, har
grebet feil med hensyn til de klasser af væsener, blandt
hvilke valget her er tilladt 1). - Ordet fríðr forekommer i
flere kvindekenninger, hvis bestemmelsesled betegner smykke
eller klædningsstykker (desuden blandt kvenna heiti SE. II,
490); i Grettis s. kap. 86. l opfatter J. þorkelsson (gj alf r s
fagrlogs) friði. som vokativ. Som nornen proprium
forekommer Frí<S(r) i Fjolsvinnsmál blandt Mengtød’s (vistnok Freyja)
tjenerinder sammen med det ensartede Bli^(r\ egentlig
personifikationer af kvindelige egenskaber. Der er ingensomhelst
sandsynlighed for, at Fri&(r\ mere end de andre halvt
overmenneskelige skabninger (med undtagelse af den helt
guddommelige Eir\ hun regnes sammen med, skulde være optagne
blandt de poetiske omskrivninger, dersom ikke netop dette
ord udgjorde en saa hyppig endelse i kvindenavne. I andre
tilfælde turde et ords forekomst i navne have ikke bevirket,
men fremmet dets anvendelse i kenninger, saaledes ved Oer&r
og prüder, der begge optræder uforholdmæssig hyppigt i
digtningen, maaske ogsaa Gunnr og Hildr o. a.

Sluttelig endnu dette. Hvis islandske skalde med
hensigt dannede kvindekenninger af kvindenavnes slutningsled,

*) Kimeligvis er Unnr som kvindenavn intet andet end Ægesdätteren; paa
samme maade er i oldsvensk Kólga et kvindenavn. Om disse vandmöers
oprindelige identitet med valkyrjerne handler Lundgren, Spår af hednisk tro etc.
s. 28. Vi har her et fornyet bevis paa, afr personnavne og de digteriske
omskrivninger gaar hver sine veie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free