Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Hj. Falk.
uden andet princip end dettes hyppige brug og deraf
flydende anvendelighed som rent abstrakt kvindebenævnelse,
hvorfor kom da t. ex. ikke (-)£/pr<?, hvoraf Gislason Aarböger
f. 1870 s. 1311 opregner 19 forskjellige navne, eller (-)r?&r,
der i talrighed overgaar (-)/H$V, eller (-}run eller (-)heifrr i
betragtning, men kun saadanne, ved hvilke associationer af en
eller anden art er med i spillet? Allerede den
omstændighed, at en saadan klasse af omskrivninger aldrig omtales af
de gamle grammatikere, taler mod antagelsen af, at en
bevidst virksomhed har fundet sted; den rent sporadiske
optræden beviser, at her intet bestemt princip for dannelse af
kenninger foreligger; og den omstændighed, at der overalt
findes andre tilknytninger, viser os forholdets sande natur,
det instinktive og ureflekterte derved.
IV. Oversigt over det poetiske udtryks udvikling.
Vi har i det foregaaende atter og atter seet,
hvorledes de poetiske omskrivninger fra at være levende billeder
i tidens lob er blevne til döde formler, derved at de myther
og anskuelser, hvori de havde sin rod, er glemte eller
afblegede. Dette var t. ex. tilfælde med omskrivningerne af
guld ved jættens tale, af skjold som Ulls skib og mange
andre. Vi skal nu behandle nok en herhen hörende klasse af
betegnelser, hvor Snorre - ligesaalidt som nogen anden af de
gamle grammatikere - end ikke gjör det ringeste forsög til
en forklaring, hvor önskelig en saadan end kunde synes, være
sig af fornem ligegyldighed ligeoverfor folkelige overtroiske
forestillinger, eller - hvad der turde være vei saa
sandsynligt - fordi han ingen tilfredsstillende oplysninger havde at
forebringe. Dette er betegnelser af sindet som troldkvindens
vind, en omskrivning der bærer et præg af urælde paa sin
pande. Om sindet eller sjælen tænkt som et vindpust (sml.
lat. animus og anima, oldn. $nd og andi) handler Grimm
Mythol.2 s. 786. At der tillagdes huen en dæmonisk karak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
