Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med kvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 269
ter, er naturligt, naar man oyerveier, hvorledes det nærmest
er som ustyrlig lidenskab, at for et primitivt folk sindet viser
sin existens og magt. Interessant er selve ordet for ’sind’
eller ’forstand’, ó&r, der tilhorer samme rod som adjektivet ófrr
’rasende’ - og vei ogsaa som sanskrit väta- ’vind’! Det var om
natten, at troldkvinder og volver sad ude og seidede (sml.
Grimm, Mythol.2 s. 995 f., 1006 f., 1010 1), og hvad deres
seid særskilt var rettet imod, fortæller Eddaen os: seifr hug
leikinn j hun gjorde folk vanvittige2), siger Ygluspå om
Heidr 3); om sindet paavirkende galdre (og runer) taler
Havamal 146, 155, 161; om troldkyndige kvinders magt over
ens sind handler Havamal 113-14. Men vi har ogsaa
midler til en nærmere bestemmelse af de forestillinger, hvormed
de behandlede kenninger er knyttede sammen. I Hak. g. s.
kap. 26 læser og konstruerer jeg: gramr jvfra, hinn es gåt
yfrinn byr måna ósk-Ránar 4)? gerr a hlífa sér í geir vif a
*) En direkte nordisk parallel (snil. kveld-, myrk-rtåa) til oldhöitysk
naht-fara ’hex’ giver SnE. I, 466, hvor endel troldkviudebenævnelser opregnes [NB.
det oprindelig kollektive ord troll betegner, ligesom gif r, specielt troldkvinde:
herved tror jeg, at Bugges indvendinger Arkiv II, 2151 kan bilægges]:
læse-maaden i le/? udfyldes naturlig til náttfara, indecl. adj., hvorved vgrd n.
bliver en træffende betegnelse for hex (vgrd sing, til varðir). - Eller er nåttfara
genitiv af *nåttfari m. ’månen’ {sml. Ijosfari m. ’solen’, myrkfara f. ’natten’)?
Kan læsemaaden vgrd nafjardar forstaaes som vgrd jarlar nafs = ’maanens
kvinde’ (man ventede himins naf, men maanen var jo ogsaa knyttet til jorden
ved sin bestemmelse at oplyse denne)? Isaafald kunde man i Sonatorrek str. 13
muligens læse: måna barna (hs. ma bjarnar). Ogsaa kenningen tungl
sjgt-Hrungnis (SE. I, 464) turde da forklares som tungl-Hr ungnis sjgt =
seid-manns hjún (sml. vilsinn vglu nedenf.) Se nedenf. i texten.
2) Denne opfatning, som jeg er kornmen til uafhængig af andre fortolkere,
er fornylig ogsaa fremsat af P. Jonsson i hans Edda-udgave. - Om paahexet
vanvid se Grohmann, Aberglaube s. 200; Wuttke, Der deutsche
Volksaberglaube, s. 252. Omtales maa ogsaa svensk gån ’gal’ (se Rietz): gael. gon
’forhexet’, oldn. gandr ’trolddom’ = irsk gonod ’forhexelse’: engi. y ond ’afsindig’.
3) Tilföielsen: æ vas ångan illr ar brudar turde muligens udsige, at det
især var elskovsraseri, hun opvakte (om kjærlighedsgaldre se Hávam. 161).
4) Cod. AM. 35 har oskvanv, AM. 37 har ols kvanar, den kjöbenhavnske
udgave af Hkr. har ods kvánar, Peringskjölds Ops qvanar. ósk-kván kan, som
et digterisk ord, foruden den ordet af F. Jonsson, Egils saga s. 422, tillagte
passiviske betydning ’önskeviv’ (erwünschtes weib; sml. ósk barn adoptivbarn, i prosa,
og bid-kvan i poesi), endnu have to betydninger, nemlig enten ’jord’ (sml. ósk-víf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
