Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 271
sigter vei Vgluspå str. 5: ’mani pat ne vissi, \ livat hann
megins átti’; ’heiptum skal mána kveðja\ siger Havamál
str. 137; i den islandske folketro lever ideen endnu: ’hvis
maanen skinner paa en svanger kvindes bryst, bliver fosteret
maanesygt’, heder det blandt viti i J. Arnasons íslenzkar
|)j6Ssögur II, s. 546 *).
Medens nu saadanne omskrivninger som de her nævnte
ugjenkaldelig har tabt sin malende kraft og evne til at
fremkalde ideassociationer, ligemeget om senere spekulationer
ved sindrige fortolkninger har forsögt at indblæse dem et
kunstigt liv, eller ei, er der andre tilfælde, hvor den
oprindelige anskuelse er gaaet tabt for bevidstheden, men
hvor .accessoriske forestillinger efterhaanden har indtaget
den ledige plads og opbygget en ny kategori paa den
gamles ruiner. Et exempel herpaa er troldkvindenavnes
anvendelse til at betegne vaaben. Det er i den klassiske
tid blot öxen, der betegnes ved kenninger med
troldkvindenavne, sml. SnE. I, 420: øxar kalla menn trollkvenna
heitum 2); sammenligningspunktet synes at være den larmende
lyd (se F. Jonsson, Tindr Hallkelssons vers, Aarb. f. 1886,
*) Paa dette sted har cand. måg. Hjalmar Pettersen gjort mig
opmerk-som. - Om maanesyge i tysk folkeovertro se t. ex. Wuttke, Der deutsche
Volksaberglaube, s. 282, 353, 367. - Forestillingen om maanens forhold til
trolddom tilhorer ogsaa den klassiske oldtid. Herom meddeler min ven, hr
stipendiat P. N. øst b y mig folgende:
Maanegudinden Luna identificeres mod tryllegudinden Hekate.
Efter Horats’ satirer I, bog 8, v. 21 maa hexene vente med at samle ben
og giftige urter paa kirkegaarden, indtil maanen er kommen frem.
Medea venter tre nætter paa fuldmaanen, för hun paa Jasons bön ved sine
tryllekunster kan forynge hans fader (Ovid. Metamorph. VII, v. 179 f.).
Trylleurter skulde skjæres med kobbersigd i maaneskin. Vergil. Æneis IV, v.513.
Hexene kan trække maanen ned fra himlen ved sine tryllesange. Horats’
epoder V, v. 46 og XVII, 78; Vergil. Ecloga VIII, v. 69.
Hos Theokrit II, 10 siger troldkvinden: Saa vis dig dog maane! ti dig vil
jeg anraabe i min sang, du tause guddom!
2) Dersom exemplet SnE. I, 430 stemmer med texten: øx Jieitir trpllkona
hlifa, maa ’fjprnis brå? betyde skjold, men udtryk som brynflagft, soknar gif r,
snerru Grjalp, fjprnis Fala, ben-Grríctr, hj álm-Gr tår, o. desl. gjör overskriftens
nöiagtighed tvilsom.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
