- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
274

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274 Hj. Falk.

der i en senere periode nye udtryk op, der er uden rod i
mythologien og i folkelige forestillinger, unaturlige og
stö-dende. Saadanne er t. ex. mandkenninger med jotunnavne.
Allerede Snorre siger SnE. I, 334: kennt er ök (se. maðr}
við JQtna heiti, ok er pat flest háfr eða lastmoli, og SnE. II,
498 uden indskrænkning: kennt er ok til jgtna (eða dvergá).
Fra den klassiske digtning kan kun nogle faa exempler
anföres, hvilke som staaende paa grænsen af denne regel og
gudebenævnelsers anvendelse er vei skikkede til at vise den
nye lovs opkomst. Disse exempler er: Mímir, et midt
mellem gude- og jætte verdenen staaende væsen; miðjungr (sml.
SE. II, 497 og 628): det er et spörsmaal om ikke miðjungr^
der efter sin etymologi betegner den i midten, midt mellem
to partier staaende, oprindelig er et tilnavn til Mime, der
netop indtager en saadan stilling; angaaende Ægir anser jeg
det nu for utvilsomt, at Gislason (Ogir og Ægir) har
truffet det rette, naar han antager, at i kenninger overalt
nornen agentis ægir er at læse; Narfl opregnes ikke blandt
JQtna heiti (Narve i oldsvensk mandsnavn). Först i SnE. II,
634 hörer vi noget om, at kvinder omskrives ved
troldkvindenavne, Jef illa skal kennet?, herpaa yder den gamle tid
intet exempel: Rán var jo en åsynje, Nauma nævnes ikke
blandt remsernes jættekvinder, derimod SnE. II, 490 i
kvenna-heiti ókend: hun har da vei indtaget en mellemstilling. I
Brot af Laufáss-eddu belæres man endvidere om, at kvinder
kan omskrives ved maskuline træbenævnelser (allerede
Uppsala-edda SnE. II, 319 har: Qllum viftar heitutri), og ved
kongenavne *) (ligesaa SnE. II, 513), at de kjendes til kampen
og til soen, etc.: altsammen höist paafaldende sager og vidt
fremmede for de gamle skaldes technik. Ligeledes beror den
SnE. II, 428 givne anvisning: skip må kalla dyra heitum ök
fugla vistnok paa misforstaaelse af ordene hrafn og valr i

*) Det SnE. II, 632 anförte vers synes misforstaaet; jeg konstruerer: lofäungr
(o: fyrsten) verr máferils hauka (sml. II, 428) Ignd randar lauk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free