Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 275
skibskenninger: disse er nok her de bekjendte hestenavne
(SE. I, 482. 3; se Gislason, Njála II, 228 ff.).
I Eddaen og hos de ældre skalde er omskrivningerne
stedse konforme, billedet helt gjennemført. Saaledes
Regins-mál str. 16: hvem rider der paa Rævils heste henad de höie
böiger, det brusende håv? seglhestene er besprængte med
sved, ei monne havgangerne staa sig mod vinden.
Ynglinga-tal str. 39 om en indebrændt konge: pas húspjófr \ hyr j ar
leistum \ gofrkonung \ í gegnum steig. Hákonarmál str. 7 om
blodbadet: svarra&i sárgymir \ á sverða nesi, feil flófr
fleina l fJQru Storðar. |)órsdrápa str. 16: (þórr) svalg
handa hrapmunnum lyptisylg síu. I Hallfreds
Hákonar-drápa beskrives jarlens erobring af Norge i en fremstilling,
hvis billeder helt igjennem er hentede fra giftermaal.
Háttatal leverer under navn af nygjprvingar (str. 6) et exempel
paa en saadan til det yderste gjennemfört congruens i
billedet. Det modsatte af lignelsens vedligeholdelse kaldes nykrat
eller finngálknat, hvorimod SnE. paa flere steder med rette
advarer, skjönt den noget senere skaldepoesi yder exempler
nok derpaa. Paafaldende er herved alene benævnelsen
’ný-gervingar\ der synes at forudsætte en udvikling netop modsat
den her statuerede. Og dog bruges denne terminus saaledes
overalt i den prosaiske Edda, - undtagen paa et sted; men
dette ene sted giver os rigtignok ogsaa nöglen ihænde til den
rette forstaaelse. Stedet findes SnE. I, 338 og lyder saaledes.
hin yngri skáld hafa ort eptir dæmum hinna gpmlu skalda
....., en sett síðan út í hálfur pcer, er peim póttu likar
við pat er fyrr var ort, svá sem vatnit er sonum, en áin
vatninu, en lokr ánni; pvi er pat kallat nygervingar allt, er
út er sett heiti lengra (v. L hóti firr) en fyrr finnst. Disse
mere afledede kenninger var især brugbare og forstaaelige,
hvor et billede gjennemförtes i flere af sætningens led: deraf
den forandrede betydning, som alle fortolkere (f. ex. Möbius,
Háttatal II, s. 117; B. M. Olsen, Den tredie og fjerde gram.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
