Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og sagnhistoriske træk, fra folkloristiske forestillinger, fra
naturen som sammenligninger og personifikationer. Den
billedrigdom og det ideassociationernes glimrende spil, der udmerker
den gamle skaldedigtning, repræsenterer vistnok i sin sterke
udvikling en eiendommelig smagsretning, men denne smag
deltes af det hele folk, der er ikke tale om en for den store
masse uforstaaelig jargon. Men vi har endvidere paavist,
hvorledes de i mythologien og folkloren bundende figurer,
eftersom disse myther og forestillinger afblegedes og uddöde,
maatte tabe i malende kraft og i evnen til at fremmane hos
tilhorerne kjære erindringer om gjenstandene for deres
barndoms fantasi, for deres beundring eller for hellig ærefrygt. Og
ikke bedre er det gaaet med de övrige, især fra personens
beskjæftigede hentede, omskrivninger Ti det er klart, at
selv om man engang har fundet et anskueligt udtryk, er
man derfor ikke hjulpen for bestandig; den stadige benyttelse
slöver evnen til at se det malende i det, omskrivningen taber
sin sanselighed, den bliver forslidt, farvelos og stereotyp.
Saaledes ser vi da, at der efterhaanden lægges stedse mindre
vægt paa, at omskrivningerne skal være betegnende,
afpassede efter og henspillende paa situationen, fremsprungne af
digtets stemning og grundtanke. Snart er de intet mere end
stas og ordprunk og lærdoms bram. I den geistlige poesi
betegnes oftere en fredelig bonde eller prest med en kenning
for kriger eller sömand, en fattig mand med et udtryk, der
egentlig betegner en gavmild mand eller fyrste osv.
Höidepunktet af denne kenningernes mekaniske anvendelse naaes i
rimerne; omskrivningerne er her i regelen betydningslöse,
hyppig rent ud vildledende. Paa samme tid aftager kenningernes
interne Omraade; den ældre skaldepoesis frihed og
bevægelighed og fine nuancer gaar tabt.
Kristiania i august 1888.
Hj. Falk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
