- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
345

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tvivlsomme ord i Norges gamle love.



(Forts.)
Takmörk.

Til bestemmelse af dette omstridte ords form og
betydninger er det nödvendigt at holde ud fra hinanden norsk og
islandsk sprogbrug. Fritzner opförer (i sin förste udgave)
blot "takmark n." og "takmerki n.", Vigfusson har desuden
"takmörk f. = takmark". Oversættelsen er hos begge: grændse,
grændseskjel. Dog tilföier Fritzner: "hvad der ligger indenfor
samme". Keyser, P. A. Munch og Fr. Brandt ere enige om
at give ordet betydningen "grændse" med særlig anvendelse paa
kjöbstadsterritorierne x). I de norske love er imidlertid
hun-kjönsformen "takmörk" (pl. -merkir eller -markar) utvivlsomt
baade ældst og - ret beseet - ogsaa hyppigst, "|>at heitir
takmerkir", siger Bjark. kap. 173, "er liggr i boarmanna
lögum", - hvorved ikke alene er at bemærke, at plur. "-merkir"
umulig kan komme af et neutr. sing, "-mark" eller "-merki", men
ogsaa, at der udtrykkeligt siges, at det er det, som (d. e. den
strækning, som) ligger inden bylovenes Omraade, der heder
"takmerkir". I overensstemmelse hermed bruger en retterbod
af 13:de marts 1362 (Norges gamle Love III p. 182)
udtrykket "i öllum stodom ok takmarkom i Noregi" d. e. i alle
stæder og bymarker. Betydningen af udstrækning
fremtræder endnu i kong Olafs retterbod af 19:de aug. 1384 (N. g.

J) Keyser, Efterladte Skrifter II p. 175; Munch, Beskrivelse over
Kongeriget Norge i Middelalderen p. 36 ff.; Brandt, Forelæsninger II p. 176

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free