- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
346

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346 Ebbe Hertzberg.

L. III p. 222), hvor det om kjöbstædernes tilbagegang heder:
"that som at fornu haffuer verit takmarka (for: takmarkar)
forderffuat ök laugt i öyde", hvormed ogsaa kan
sammenstilles retterbod af 8:de marts 1364 (ib. p. 184) "i engom odrom
stodum en sem at forno hefir kaupstefno verit ok takmarka,"
hvor de to sidste umulige former maa rettes til
"kaupstef-nor" og "takmarkar". Formen "takmarkar" (fem. plur.) findes
desuden i en variant til Byl. III 15: "nu skulu boarmenn
þar upsat hafa landvörn sinni (= landvarnarskipi sinu), sem
thær æigu mied retto takmarckar byarens". Ogsaa her er,
som det vil sees, bemærkelsen "areal, grund" haandgribelig.
Endelig bevidnes hunkjönnet af forbindelser som: "sva vida sem
takmarkir ero", variant: ". . . takmark er", hvor ordet paa sidste
sted som sing, maa opfattes som sing. fem. = "takmörk" (Byl. Vil
26 inoten) - og "innan stadarins takmarkar" (fem. sing. gen.
eller fem. plur. acc., N. g. L. III p. 196, retterbod nr. 110),
samt "innan takmörk", der vistnok rigtigst bör betragtes som
fem. sing. acc. (N. g. L. III p. 135, jfr. 212). Hvad nemlig
særskilt angaar udtrykket "innan takmarkar" (eller med acc.
"innan takmörk"), hvilket desuden forekommer i Landsl. VII
60, maa det forstaaes paa samme maade som "innan fjärdar",
"innan herads" d. e. ikke "indenfor fjorden, herredet", men
"indenfor fjordens, herredets yderste punkt", altsaa "i
fjordland-skabet, i herredet, i takmörk", hvorved saaledes atter for
sidstnævnte ord erholdes betydningen af "en vis strækning, areal,
mark" e. desl. Denne bemærkelse er ogsaa netop særlig
fremtrædende i det nys anförte sted af landsloven (VII 60),
hvilket dog neppe er nyt i denne lov, men upaatvivlelig hentet
fra den ældre (for os tabte) Eidsivathingslov. Det heder
nemlig, at "elgir allir skolu frid hafa fyrir Þeim mönnum er
a skidum renna allt innan takmarkar (variant: takmarka)
þess er jörd á; en ef menn skiota æigi eda veida útan
takmarka (varianter: "takmarkar, rakmarkar, rakmarkir", idet
afskriverne tildels har villet bringe ordet i forbindelse med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free