- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
347

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 347

reka, at jage, og folgelig selv have havt föleisen af, at
mar-kir kom af mörk f.) er sektalaust" etc. I henhold til den
benyttede hunkjönsform maa det her være det ene rigtige,
at sammenstille denne bestemmelse med udtrykkene i det
næst foregaaende kapitel (VII 59): "nu fara menn a dyra
veidar, þa skall hverr þar fara at renna hundum sinum at
lagum sem hann a mörk - - - nu fara menn i mörk
annars manns at renna hundum at dyrum, Þa veiði þeir þeim
er mörk a - -." Yisselig er dette sidste kapitel hentet fra
Gul. loven (kap. 95); men de to kapitlers jævnsides
optagelse i landsloven, kaster dog et lys ogsaa över, hvad man
(efter Eidsivathingsloven) har forstaaet ved "innan takmarkar
þess er jord á." Tillige er det af særlig interesse at
fremhæve, at der i Landsl. VII 60 er tale om en enkeltmands
rent private "takmörk"; thi dette viser noksom, at ordet
oprindelig ikke særskilt har været knyttet til byanlæggene og
bymarkens begrændsning, hvilket desuden yderligere bestyrkes
ved dets udbredte brug ogsaa paa Island, hvorom nedenfor.
Men som betegnende privat eie staar ordet öiensynlig i
direkte modsætning til det to kapitler nedenfor (Landsl. VII
62) benyttede "almenningsmörk" d. e. skov i alminding, et
udtryk der varieres med "almenningr" og er synonymt med
dette. Man ledes derfor til den ogsaa i sig selv ene
rimelige antagelse, at "takmörk" fra först af simpelt hen betyder
det skovareal, den udmark, som ved gaardens oprindelige
okkupation eller rydning var "tagen" i besiddelse af den enkelte
bonde som tilliggende hans eiendom, medens ordene
"almen-ningr" og "almenningsmörk" betegnede det ikke af nogen
særskildt okkuperede skov- og fjeldterræn. Denne opfatning
styrkes i væsentlig grad derved, at den giver en ligefrem og
usögt forklaring af ordets förste led "tak", der hidtil, saavidt
vides, har trodset enhver antagelig gjætning. Anvendt paa de
senere indtraadte kjöbstadsforhold blev "takmörk" f. ligeledes
en passende benævnelse for "bymarken", som den endnu kål-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free