- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
353

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 353

(citaterne ovenfor). - 4) taJcmarki n. d. s.; innan takmarke
(acc. sing.), N. g. L. III p. 55, jfr. IV p. 431; inden
tak-markedt, takmarked, innan takmarkat, N. g. L. IV p. 360-3.

Valinkunnr.

Allerede Ihre oversatte for Østgötalagens vedkommende,
hvori ordet fire gange findes brugt, "valinkunnr" med
"alieni-gena, alienus"; Fritzner gjættede paa "ubeslægtet", og jeg selv
gjorde uden at kjende Hjärnes nedenfor anförte afhandling,
i min "ældste norske proces" (p. 10-11) opmærksom paa, at
Gul. kap. 88 (nu skal madr hafa oäalsjörd sina at búa a
heldr en valinkunnr madr) nödvendigvis forudsætter
betydningen "ubeslægtet e. lign." Schlyter derimod opstillede
bemærkelsen "kjendt som retskaffen, hederlig" og fandt
tilslutning hos Vigfusson ("respectable") og Rydqvist ("udvalgt,
vel-kjendt, anseet"). Under anförende af ordets brug i de
norske love forkastedes imidlertid Schlyters mening af H.
Hjärne (Om den fornsvenska nämnden, Upsala univ.
års-skrift 1872 p. 61), der hævdede betydningen "ubeslægtet",
og denne opfattelse maa paa en vis maade E. H. Lind (Om
rim og verslemningar i de svenska landskapslagarne, Upsala
unv. årsskrift 1881 p. 32-33) erkjendes etymologisk at have
faststillet, saameget mere som ogsaa Axel Kock (Tydning af
gamla svenska ord, Lund 1881, p. 7-10) samtidig havde
hævdet samme grundforstaaelse. Senest har ligeledes Johs.
Steenstrup (Danelag p. 240-3) sluttet sig hertil, idet han
dog tilföier, at ordets forklaring endnu ikke synes ham fuldt
tilfredsstillende. Berettigelsen af dette forbehold, som jeg
tiltræder, og som indeholder undskyldningen for, at jeg
endnu engang optager ordet til diskussion, ligger deri, at
Linds specielle motivering af sin oversættelse ikke er saa
brugbar som hans paavisning af ordets dannelse. Vistnok
har han saavel som Kock ligeoverfor Schlyter, der endnu i
bihanget til sin ordbog sögte at vise urigtigheden af Hjär-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free