Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354 Ebbe Hertzberg.
nes mening, fuld ret i, at stederne i Østgötalagen, hvoraf
tvende have modsætningen "kunna (d. e. beslægtede) eller
valinkunna" og de tvende andre endog "mæþ tvem af niþinne
ok tolf valinkunnum", med nödvendighed kræve, at
"valinkunnr" oversættes med "ubeslægtet", saameget mere som
enkelte varianter for "valinkunna" ligefrem sige "okunna" d. e.
ubeslægtede; men naar Lind af ordets to dele, "valin", part.
perf. af "velja", og "kunnr", beslægtet, konstruerer op et begreb
"valgfrænder" d. e. mænd, der ere blevne frænder ved valg i
modsætning til de virkelige frænder i kraft af födsel,
kommer han i paatagelig strid med de gamles hele betragtning
af ætten og ætteforbindelserne. Et begreb som "valgfrænder"
er selv i vor tid vanskeligt at fastholde og vilde i oldtiden
have lydt aldeles selvmodsigende og uforstaaeligt. Man
erindre blot, hvilke höitidelige ceremonier, der krævedes endog
kun for at lede .en uægte blodsforvandt ind som medlem af
ætten! Denne dannede" i sig selv en saa fast sammensluttet
enhed, at en udvidelse af betegnelsen "slægtskab" til at
bruges i overfort forstand maatte forbyde sig selv. Jfr. hvad
Vigfusson med saa megen ret udtaler under ordet "frændi". Den
tanke, der har forbundet de to led af ordet "valinkunnr", maa
derfor have været en anden, og Lind turde selv gjennem det
sproglige materiale, han fremlægger til ordets dröftelse, have
anvist hjælpemidlet til at finde den. Som det nærmeste
ana-logon til sammensætningen "valinkunnr" anförer han
"vafin-skepta", Oxe med snoet eller omvundet skaft. Dette udtryk
forudsætter, mener han, et adjektiv "vafinskeptr", der er
dannet ganske paa samme maade som valinkunnr. Dette
adjektiv opföres da ogsaa uden betænkelighed af Fritzner. Saa
uimodsigelig rigtigt dette er, saa selvfölgelig turde det
imidlertid paa den anden side ogsaa erkjendes at være, at
"vafinskeptr" forudsætter forbindelsen "vafit skapt". Det er skaftet,
som er "vafit", ikke oxen som er skjæftet "vafin". Participiet
kræver som saadant det substantiviske begreb at slutte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
