- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
355

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 355

til; adverbialt kan det her umuligt opfattes. "Vafinskeptr" er
fölgelig dannet af hele udtrykket "vafit skapt", ikke
umiddelbart af hvert enkelt led for sig. Paa samme maade bestemmer
"valin" i "valinkunnr" ikke umiddelbart adjektivet "kunnr",
men dettes substantivum "kyn", og "valinkunnr" betyder ikke,
som Lind vil, noget saa umuligt som "beslægtet ved valg",
men "tilhorende en udvalgt ætt", "værende af en valgt, af
valg fremgaaen slægt", i modsætning til den, angjældende
selv tilhörte. Hvad hermed nærmere skulde betegnes,
bliver allerede nogenlunde klart, naar man jævnforer et
udtryk som det formodede "valit kyn", plur. "valin kyn"
med et saadant som "valid lid", udvalgt mandskab
(jfr-desuden: konungr väldi mjök menn med sér í hird at afli
ok hreysti: - þeir fedgar völdu mjök menn at afli til
fylg-dar vid sik; - ef eigi er rjoSrum högginn skogrinn ok er
validr; se Vigfusson under "velja"). Men til nöiere forstaaelse
maa man tillige sætte sig ind i den stilling, hovedmanden i
en retssag indtog, naar han maatte ty til ed med edshjælpere,
hvoraf den störste del skulde tages af ubeslægtede ætter.
Yalgte han disse med omtanke og hensyn paa ætternes
anseelse og vægt, stillede han ikke alene sin sag i et gunstigt
lys i den almindelige bygdeopinion, men hvad det juridisk
særlig kom ham an paa, han skaffede de opnævnte
edshjælpere selv en indbyrdes garanti for, at de i den kreds af gode
mænd, hvori de for tilfældet befandt sig, kunde danne sig en
rigtig og i opinionen forsvarlig opfatning af sagen. Tog han
derimod sine edshjælpere iflæng, af lidet anseede ætter, svigtede
han derved allerede halvveis sin egen sag saavel i
bygdeopinionens som ogsaa i de opnævntes egne öine. Heraf uddannede
sig da helt naturligt den fra först af vistnok mere faktiske end
retslige fordring, at edshjælpere, vidner og lignende personer
skulde være af "valin kyn", af vei valgte, vei anseede ætter, og
man lededes til i modsætning til "kunnr", beslægtet (med
angjældende) at sige "valinkunnr madr" d. e. en, der tilhorer en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free