Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Ebbe Hertzberg.
tillæg til mandeboderne den faldende række: "eyri" - "eyri
skattvaran" - "halvan eyri", hvoraf altsaa sees, at "eyrir
skattvarr" stod midt mellem en hel og en halv öre og
fölge-lig nærmest maa formodes at have udgjort omkring 2/3 Ore.
Med hensyn paa formen turde "skatzvaran" i kap. 91 og
"skattvaran" i kap. 251 erkjendes at godtgjöre, at udgiverne
af "Norges gamle love", l:ste bind, have ret, naar de i kap.
198 anse "skattvarar" for skrivfeil for "skattvaran". Derimod
forenes de to jævnsides benyttede skrivemaader "skattvarr" og
"skatzvarr, skatsvarr" bedst med hinanden ved at antage s’en
som det i sammensætninger saa ofte brugte genitivsmærke,
hvilket imidlertid, som bekjendt, i denne anvendelse ligesaa
hyppig i de selvsamme ordforbindelser udelades. Mod at
tænke paa verbet "svara" og udtrykket at "svare skat" (som
P. A. Munch, Norske Folks Historie II p. 929 i noten,
synes at gjöre), taler nemlig med bestemthed, at "svara" i
betydningen "udrede" beror paa en sildigere afledet sprogbrug,
der i de norske love först moder os paa Magnus lagaböters
tid (svara lagasekt, Jons kristenret kap. 43; svara þeirri sekt,
Jonsb. IX 3; svara sliku fyrir sem -, Byl. VI 7), medens
ordet "skattvarr", "skattsvarr" netop tilhorer det ældste bevarede
trin af det norske lovsprog og i alle yngre texter er
forsvundet.
Til nærmere bestemmelse af udtrykkets betydning har
man ingen anden vei at gaa, end at sammenstille det med
Gul. lovens övrige værdibetegnelser for de forskjellige
stör-relser, en Ore kunde have. Af saadanne betegnelser ere de
vigtigste de, som udtrykke kursforholdet til vadmel. En Ore
siges at være enten "6 alna eyrir" (kap. 57, 170, 306) eller
"10 alna eyrir" (kap. 239 samt i anvendelse kap. 235), eller
"12 alna eyrir" (kap. 243). Om den förste heder det i kap.
170, der fastsætter mandeboderne (til kongen) for en
kongelig (trællebaaren) aarmand: "at þvi auralage scal gjallda
hann aptr sem mælt er i Gula 6 alna eyris". I disse ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
