- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
362

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362 Ebbe Hertzberg.

metit skal fullretti hvers manns nema þyrmslamanna", og X
45 endnu almindeligere: "silfrmetit er árborinna fé en
sak-gilt þyrmslarnanna". Af særlig interesse er i den sidste
an-försel ordet "sakgilt", der ligefrem maa betyde: hvad der
erlægges i offentlige böder (sakir), idet disse jo her ved selve
ordet netop mod sættes böder til den fribaarne privatmand.
Tilværelsen af en saadan betegnelse i modsætning til
"silfr-metinn" og synonym med "taldr", viser, hvor fastslaaet i hin
tids retsbevidsthed den sætning var, at i böder til det
offentlige benyttedes den lavere, for modtageren (kongen)
mindre fordelagtige kurs. I samme forstand forekommer i en saga
leilighedsvis ogsaa ordet "sakmetinn" (Fornm. sögur YII p. 300).
At thyrmselmændene ifölge Frost, loven maatte tage sine
private böder efter den lavere kurs, vidner atter om dennes
identitet med Gul. lovens "6 alna eyrir"; thi for den til
thyrmselmændenes klasse i regelen hörende aarmand
fastsætter Gul. kap. 170, som vi saa, netop sexalenskursen.

Forholdet mellem "silfrmetinn" og "taldr (sakgildr)
eyrir", hvilket fra först af maa tænkes i jævn synken,
fæstnedes tilsidst til 2: l, - rigtignok ikke derved, at mynten

delighed gangbar i handel og vandel, men. dog i grunden falsk, da den ikke
indeholder, hvad den efter sit navn burde, men blot to trediedele eller
halvdelen deraf eller endnu mindre", - saa turde denne gjætning falde til
jorden allerede ved sin egen ubehjælpelighed. Den virkelige forklaring
fremkommer ved en sammenligning med Frost, lovens udtryk. Ordet "karl"
bruges i de svenske love meget hyppigt og navnlig netop i bodesatserne (se
Schlyters "ordbok" under "karl") som standsbetegnelse for den fribaarne
bonde overhovedet. Ligesom Frost, loven skjelner mellem "bóndaréttr" og
"talinn réttr", foreligger öiensynlig i Uplandslagen deri samme adskillelse
mellem "karlgild mark" og "mark köpgild ei. tald". "Karlgilder" vil altsaa
sige, hvad der erlagdes i "karlgæld" d. e. i böder for den frie bonde, modsat
"köpgild", hvad der erlagdes i henhold til aftaler (köp) i daglig handel og
vandel. - Amira opfatter "karlgild mark" som "die nach Volksrecht gültige",
hvilket er tvetydigt, da "köpgild mark", "die im Geschäftsverkehr gültige",
jo ogsaa maatte siges være gyldig "nach Volksrecht". "Bóiidaróttr" i Frost.
III 2 betyder heller neppe "Volksrecht" i objektiv, men i subjektiv forstand:
böiidernes ret d. e. rettighed til at faa de dem tilkommende böder beregnede
efter den höiere kurs.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free