- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
363

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 363

ikke yderligere forringedes, men tværtimod derved, at
udtrykket "silfrmetinn" tabte sin egentlige betydning og gik over
til at betegne den beregning, der under ethvert kursforhold
mellem mynt og rent solv, gav det dobbelte belöb af den
tællede, gangbare mynt 1). Til dette forhold svarer altsaa
forskjellen mellem Gul. lovens tvende satser, "12 alna eyrir"
og "6 alna eyrir". Men ved siden af den förste har denne
lov, som nævnt, ogsaa en "10 alna ey rir", som foruden
udtrykkelig at omtales i kap. 239 tillige ligger til grund for
mandebodernes beregning i kap 235. Den kommer i
stör-relse nærmest den "9 alna eyrir", som paa flere steder
opfö-res i Eids, lovens kristenret (I 35, 40; II 29), uagtet ogsaa
denne kjender saavel "12 alna eyrir" (I 47) som "6 alna
eyrir" (I 43, 45, 46). Vil man nu danne sig en mening om
den indbyrdes sammenhæng mellem disse ulige belöb, tör
man uden al tvivl finde nöglen i Gul. kap. 3, hvilket i en
passus, der er indkommen ved lovrevisionen af 1164,
fastsætter en böd af "eyri vegenn silfrs eda þat talt er slegit er
þa or eyri". Dette er det eneste sted, hvor Gul. loven
benytter sig af betegnelsen "taldr", som ellers tilhorer
Frosta-thingsretten, og det viser, at kursforholdet mellem solvværdi
(i vægt, "eyrir veginn silfrs") og pengeværdi (i mynt)
dengang (i 1164) endnu ikke var ble ven fordunklet ved
mellemkomsten af det stabile regningsforhold for "silfrmetinn" og
"taldr eyrir", men opfattedes som rent flydende d. e.
umiddelbart afhængigt af den faktisk stadig synkende kurs paa
de udmyntede penninger. Fastholder man dette standpunkt
som det hvorpaa endnu Gul. lovens yngre (reviderede) text
befinder sig, kan det icke forundre, at hauldens ret i
kap. 243 beregnes efter 12 alens kurs paa ören, men i

*) Se herom P. A. Munch, Norske Folks Historie, II p. 928, og Schive
og Morgenstierne, Om Forholdet i middelalderen mellem den norske mark
solv og den stædse forringede myntmark etc., i "Kristiania videnskabsseL
skabs forhandlinger" 1876, n:o l p. 5 note 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free