Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Ebbe Hertzberg.
baud sá madr at kaupa" (Fornm. sögur V 183). Det er en
selvfölge, at disse tre betydninger förer over i hinanden, og
at det derför undertiden kan være tvivlsomt, hvor det enkelte
exempel nærmest bör hensættes; men paa den anden side
synes det sikkert, at den under n:o 3 opförte er den yngste,
medens de to förste, med talrige citater stöttede, ere de,
hvorfra man sproghistorisk har at gaa ud. Det sees da, at det
os her vedkommende verbum "veria" havde sit afgrændsede
Omraade, idet det ikke udsagdes om de artikler eller de
fordele, som man önskede at opnaa eller tilforhandle sig, men
alene om de artikler, som man for opnaaelsen af hine havde
at frembyde og afgive til gjengjæld, altsaa om de værdier, ved
hvis afhændelse og omsætning man tilsigtede enten
umiddelbart at tilkjöbe sig noget eller at skaffe sig betalingsmidler
til at kjöbe. "Veria" danner forsaavidt den direkte
modsætning til "fala", hvilket verbum omvendt netop bruges om det, man
begjærer at tilforhandle sig. Naar ordet af og til ogsaa
benyttes udenfor det forretningsmæssige Omraade, f. ex. naar
det i Magnus den godes saga heder: "hann er siálfs síns líf
ök likam vardi", - i Maríu saga: "þessu valdi verr hann
svá at gudi .siálfum verdr til dýrdar," - i |>ordár saga
hrædu: "mér lízt Ormr meira eiga í varit fors ok úvizku en
hamingiu" (d. e. at have "sat ind" paa denne sag mere etc.),
- i Hirdskrá (kap. 37): "meira er í vart þar sem konungs
líf er" (d. e. der er "sat mere ind", staar mere paa spil), -
saa er det klart, at der her blot foreligger billedlige tale, og
at det benyttede billede selv vidner om, at en saadan
almindeligere betydning af ordet ikke var den egentlige og
nærmest liggende. Men kunne vi saaledes fastslaa den
forretningsmæssige anvendelse af det her omhandlede
verbaludtryk som den oprindelige, opstaar der en stærk tvivl om
berettigelsen af den subsumtion, som lexikograferne (og blandt
dem saavel Vigfusson som Fritzner) med hensyn til denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
