Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Om Friðþjófs saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Friðþjófs saga. 89
er der faa: Ingeborg kaldes en klog kvinde, Fridtjov
vennesæl, modig og en stor idrætsmand; begge var de fremfor alle
andre. Om Björn erfarer vi, at han var stor og sterk, om
Ring, at han var en mægtig og god konge, men paa sagaens
tid noget gammel. Forresten lader sagaen personernes
handlinger tale for dem, og vi har efter læsningen et mere levende
indtryk af Fridtjovs ridderlige og ædelmodige karakter, af
Ingeborgs troskab, af Rings sympathetiske skikkelse end
noget direkte udsagn af forfatteren kunde have givet os. -
Fremstillingen er helt og holdent objektiv; forfatteren træder
intetsteds frem med domme eller fölelsesudbrud. Heller ikke
paa det punkt, hvor objektiviteten ellers saa hyppig brydes:
i sammenligning mellem forholdene, specielt de stedlige
forhold, i sagaen og paa nedskriverens tid *), heller ikke her
træder det subjektive moment frem. Idethele er
fremstillingen nögtern. Der hviler i ikke ringe grad et
virkelig-hedsskjær over denne romantiske historie. Rigtignok,
kronologiske angivelser for handlingens tid, der giver de klassiske
ættesagaer et saa paalideligt præg, indeholder Fridþjófs saga
ikke. Men der er paa den anden side ingen af disse
me-ningslöse mod- og styrkeprover, som karakteriserer de senere
sagaer (som Finnboga s., Grettla, Svarfdæla) og end mere de
seneste (i 3:die bind af Fornaldar spgur trykte); kun
Fridtjovs styrke kunde synes noget overdreven, naar der fortælles
om ham, at han bærer 8, resp. 12 månd iland fra skibet, ifald
dette skulde tænkes skeet paa en gang; efter A l roede
Fridtjov som fire andre. Af urimeligheder og vidunderlige
hændelser gives der ingen af paafaldende art, ti beretninger
om trolddomsuveir og hexe moder os ogsaa i de mere
troværdige sagaer og svarer til den i hele den gamle literatur
herskende overtro. Af umuligheder forekommer der dog en
eller to: Anganty kan umuligt vide, at det er Fridtjov, som
*) Snil. B. Dör ing, Bemerkungen über typus u. stil der isl. saga,
Leipzig 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
