Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Om Friðþjófs saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om FriSþjofs saga. 91
sagt hele den literære traditions typiske apparat, udnyttet i
en grad, som ved den klassiske tids sagaer er useet.
Staaende figurer er fostbroderen og raadgiveren Björn samt
ber-serken Atle *). Stereotype sagamotiver er spaadommene 2);
den profetiske dröm, der altid gaar i opfyldelse 3);
trolddoms-uveiret4); skatteindkrævningen, et af en fyrste paalagt
farefuldt opdrag, der udföres med held 5); de fiendtlige skibes
ödelæggelse for at hindre forfölgelse; den voldsomme, om
overordentlig styrke vidnende roning, hvorved aarene
knækker 5); endvidere forklædningen 6), specielt den side hat 7).
Som saa hyppigt er helten digter8); dette synes for en
kjærlighedsroman næsten nödvendigt, idet mansgngs-viserne
er det eneste poetiske udtryk for elskov, som sagastilen
kjender. Ogsaa i selve kjærlighedsintrigen er der adskilligt
typisk; et hyppigt motiv er det, at en fyrste ikke vil give
helten sin datter, fordi han er ótiginn ma&r (saaledes t. ex. i
Qrvar-Odds s., hvor den elskede kvinde ligeledes bærer
navnet Ingeborg); i Njála kap. 87 fortælles om en månd ved
navn Rapp, at han i Norge forforer en jomfru, skjænder og
brænder et tempel og flygter for kongens vrede ud af
landet; en kjærlighedsroman, hvori kvinden bringes til at ægte
en anden, medens tilböieligheden vedvarer, er ingenlunde
sjelden i den gamle literatur 9), og naar forholdet ikke i
Friáþjófs saga som tidligere leder til konflikt og kamp mellem
mændene, har vi heri at se mildere tiders indflydelse. Der
sporges nu: hvad bliver der herefter igjen for Fridþjófs saga
af absolut nyt og eiendommeligt? Svar: foruden den efter
*) Snil. Heinz ei, Beschreibung der isl. Saga (Sitzungsberichte der
philosophisch-historischen Glasse der kaiserlischen Akademie des
Wissenschaften, Wien 1881), s. 126. 2) Heinzel, a. st. s. 156. 3) Heinzel, a. st. s. 157-60.
4) Döring, a. st. s. 28 f. 5) Heinzel, a. st. s. 155. 6) Exempler: Njála
(Gunnar forklædt som Hedin), Hrómundar s. (Eomund forklædt som kvinde),
Qrvar-Odds s. (Odd ved kong Herrauds hof). Angaaende forklædningen som
saltbrænder snil. Beitr. VIII. 365 *. 7) Heinzel, a. st. s. 231. 8) Heinzel, a. st.
s. 141. 9) Heinzel, a. st. s. 139.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
