Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Om Friðþjófs saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Hj. Falk.
der, med hvilken formodning som grundlag forfatteren
ansætter Fridtjovs levetid til omkr. 800.
Til ganske andre slutninger leder det tredie arbeide, hvori
Fridtjovs navn omtales, nemlig den fabelagtige Gautreks
saga i dens tredie kapitel. Det berettes her, at Fridtjov den
fröknes og Ingeborg den fagres sön Huntjov, hvem ogsaa
den længere redaktion af Fridþjófs saga omtaler i sit
sltit-ningskapitel, havde tre sönner, hvoraf den ene Hertjov
over-faldtes og dræbtes af Yikar og hans fosterbroder Starkad. Da
nu - efter Munchs beregning, Det norske Folks Historie I,
l, 300 - Vikars levetid falder mod slutningen af det 7:de
aarh., sluttes heraf, at Fridtjov maa have levet i den förste
halvdel af 600-tallet, nemlig to generationer tidligere. Med
hensyn til det afsnit af Gautreks saga, hvori dette
omhandles, den saakaldte Vikarsepisode, da er der al grund til
med Munch at antage en historisk kjærne som den spindel,
hvorom handlingens traade er slyngede. Men heraf fölger
ingenlunde, at den slægtsrække, der her begynder med
Fridtjov den frökne, oprindelig har hort hiemme i denne
forbindelse; den kan jo ligesaavel höre til de ikke faa laan fra
andre eventyrlige sagaer, som denne digtning opviser. Under
enhver omstændighed er der forsaavidt en ubodelig strid
mellem Chronologien i Gautreks saga og fremstillingen i
Frid-þjófs-sagaen, som norske vikinger ved 600-tallet visselig
endnu ikke havde sat foden paa Orknöerne, end sige erobret
dem og indrettet et jarledomme der (Munch, anf. st. s. 321).
Er vi saaledes paa den ene side komne til det resultat,
at de steder i vor oldliteratur, hvori Fridtjovs navn nævnes,
viser ulægelige uoverensstemmelser, uden at noget af dem kan
tages for et fuldgyldigt historisk bevis, saa svækkes paa den
anden side Fridþjófs-sagaens troværdighed ved vægtige
argu-menta ex silentio. Vi citerer Munch, anf. st. s. 321: Det
er allerede i og for sig mistænkeligt, at Fundinn Noregr, der
dog saa nöie gjennemgaar de norske kongeætter, aldeles ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
