Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Om Friðþjófs saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Hj. Falk.
kjærlighed og derved, at han paa ethvert punkt havde vist,
at han formaaede at give afkald paa den.
Som man ser, falder Fridþjófs-saga’en i.fire afsnit:
begivenhederne i Sogn - skattehentningen - tilbagekomsten
til Norge - besöget hos Ring. Disse episoder er ikke löst
forbundne, men sammenknyttede saaledes, at den ene
fremkalder den anden, hvorved handlingen bliver strengt sluttet.
Som en röd traad gaar gjennem hele fremstillingen en tanke,
der er vidt forskjellig fra den grundbetragtning, der bestemmer
de klassiske sagaers komposition. Denne grundtanke, der har
sin rod i en bestemt livsanskuelse, adskiller Fridþjófs-saga’en
ligemeget fra de ældre sagaer og fra de saakaldte lygisögur,
der i sin löshed ikke holdes oppe af nogen idés rygrad.
Hvorledes fortællingen om Fridtjov efter sin literære
karakter er at betragte som en mellemform mellem disse tvende
sagagrene, skal vi i det folgende paavise.
De klassiske ættesagaer er byggede paa skjæbnetroen,
som faar sit udtryk i forudsigelser, drömme og antydninger
af det fremtidige. Det er den fatalistiske verdensanskuelse, der
ligger til grund for det fælles slægtspræg og den fælles
slægts-skjæbne i de gamle sagaer, for deres gcefumaSr og
ugæfu-maðr, og som forbinder begivenhederne i de enkelte þættir
til en virkelig saga 1). I Fridþjófs saga er denne
verdens-betragtning trængt i baggrunden af de kristelig-katholske
forestillinger om den personlige fortjenestes og den retfærdige
sags seir, saaledes som denne tro aabenbarer sig t. ex. i de
middelalderlige gudsdomme. Under denne belysning er
Frid-tjovs Skjæbne at anskue, og i dette lys ser han den selv,
naar han siger, at han har faaet undgjælde for besögene i
Baldershagen, eller naar han i saga’ens slutningskapitel
forklarer sin seir over Belesönnerne i folgende ord: det viser
sig nu, at jeg har bedre sag end L I sammenligning her-
*) Sml. Bååth, Studier öfver kompositionen i några isländska ättsagor,
Lund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
