Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Björn M. Ólsen: Vigsloði
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vigslôcti. 107
»Um hreppaskiV\ "Um fullréttisorð", "Um skaldskap*,
macfr fi&r grip annars manns" o. s. v. Endelig har vi
overskriften Vígslóði, hvor betydningen af -sUði er uklar. Kun
står det fast, at man, uden at meningen forandres, vil kunne
sætte páttr eller balkr i stedet for slocfi i denne sammenhæng
- tál kan på grund af afsnittets beskaffenhed ikke komme
i betragtning - med andre ord: Vígslóði betyder det samme
som om der stod Vígpáttr eller Vígbálkr.
Det er således på forhånd sandsynligt, at -slófri har en
lignende betydning som páttr eller baller, at det altså enten
betegner afsnittet som del af et större hele (ligesom páttr),
eller som et af forskellige mindre dele sammensat, for sig
afsluttet hele (ligesom balkr). Spörsmålet bliver nu: Lader
en sådan betydning sig uden tvang udlede af nogen af de
betydninger, hvori slo8i forekommer? Jeg tror, at dette
spors-mål ubetinget bör besvares med ja. Som Maurer har
fremhævet, betyder ordet blandt andet: "et knippe samme
n-bundne grene eller buske, som slæbes hen over marken
for at knuse og sprede den over marken udbredte gødning77.
At denne betydning er gammel, fremgår af det afledede
verbum sloSa og sammensætningen slóSahrís, som forekommer i
Grágás *). Hvad var naturligere end, at man greb til dette
anskuelige og, som det synes, passende billede for at betegne
en afsluttet og fra alle sider begrænset samling af enkelte
lovbestemmelser som den her omhandlede. Analogien med
bálkr er fuldstændig, og ligeledes er betydningen omtrent den
samme. Kun får man indtryk af, at slóði er noget mindre
end bálkr j altså en mere beskeden betegnelse for det samme.
I det ene som i det andet tilfælde så den abstraherende tanke
let bort fra den specielle anvendelse, som den genstand,
hvorfra den billedlige betegnelse blev lånt, havde i det
daglige liv.
J) Se Maurers anf. afhandling i Arkiv V (I), s. 103,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
