- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjätte Bandet. Ny följd. Andra Bandet. 1890 /
123

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om skjaldepoesien og de ældste skjalde. 123

denne linje en strofe. Den findes ren og smuk i Vpluspå
og flere andre digte; den findes også i Gisl Illugasons
Magnússdrápa (1104) og ívarr Ingimundarsons Sigurd
ar-bplkr (1140). - Udviklingens første skridt var, at man til
fornyrdislagslinjen föjede en betonet stavelse og dannede (2)
málaháttslinjen *), som findes i en del eddakvad og ved siden
deraf i Jborbjprn’s Haraldskvædi og Eyvinds Hákonarmál.
Samtidig gik udviklingen i en anden retning. Man tog én
stavelse bort af fornyrdislagsstrofens ulige linjer og dannede

(3) kviduháttr, der findes i |>jodolfs Ynglingatal og Eyvinds
Háleygjatal. Dernæst forkortede man hele denne strofe ved
at slutte den 3. og 4. linje i hver halvdel sammen til én
linje, der så forkortedes; således fremkom den 6-linjede strofe,

(4) Ijódaháttstrofen; den findes i Havamal og flere andre
eddakvad, samt i en del af Eyvinds Hákonarmál. Hermed
afsluttedes udviklingen på den ene side. På den anden side
gik den videre, idet man til fornyrdislagslinjen föjede én
trochæ; således opstod (5) dróttkvædr háttr, der af
verse-målene skulde få den störste anvendelse; den findes allerede
samtidig med de ældste eddakvad brugt af Bragi, dog ikke i
den faste form, den kort efter opnåede. - Jeg skal tilföje
den bemærkning, at hver strofe i regelen bestod af 2 skarpt
begrænsede halvdele.

Denne oprindelse og udvikling af den metriske form
begrænsede og på en måde betingede indholdets form
eller beskaffenhed. Grækerne havde fra først af deres
hexameter. En eneste linje heraf bestod af 6 fødder å 3 og
2 stavelser og kunde således indeholde 17 stavelser; der
var her ingen strofeinddeling. Disse to omstændigheder ikke
blot tillod, men medførte en ustanselig ordström og
begunstigede en ordfylde, der aldrig kunde være for vidtløftig.

1) Sievers har en anden opfattelse heraf, se Beiträge osv. X 538, men
det forekommer mig tvivlsomt, om han har ret. Sen. anme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1890/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free