Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Finnur Jonsson.
Derför kunde Homer f. ex. tumle med så vidtløftige og
fyldige sammenligninger, som det skulde være, og ofte
flere oven på hinanden. Anderledes og diametralt modsat
er forholdet hos Nordboerne. Et halvvers i fornyrdislag
bestod uden opløsninger af ikke mere end 24 stavelser,
som ved forskellige metriske opløsninger ganske vist kunde
forøges; i de fleste tilfælde består hvert halv vers af 2,
3 ja 4 sætninger. Heraf er det klart, at formen
krævede en korthed og præcished, som ligefrem måtte
blive en kunst. Jo færre ord der var, desto bedre; disse
få ord måtte så igen formedelst rim og rimbogstaver have en
vis bestemt form. Strofernes (halvstrofernes) bestemte
begrænsning fordrede så korte sætninger som muligt. Men nu
kan ingen poesi undvære billeder. Hvordan bar skjalden
sig ad med at få disse anbragte i sit ordknappe kvad? På
en ligeså simpel som sindrig måde. Når Homer f. ex. vilde
have sagt: "skibet sejlede så hurtig over bølgerne, som en
hest løber over landjorden", sagde skjalden, der ikke kunde
få plads til alt dette, blot: "havhesten løb over bølgerne";
i steden for hele sætningen: "som en - landjorden" kommer
kun det ene hovedord: "havhesten", men til dette passer ikke
verbet "sejlede", ti en hest "sejler" ikke; derfor må der for
dette sættes et verbum, som betegner hestens løb *). På
denne måde skabtes der, på grund af formens hele
beskaffenhed, samt ved lysten til at variere og opfinde nye forbindelser,
en mangfoldighed af udtryk. En anden lidt forskellig art af
benævnelser er sådanne som branda Tyr (sværdenes Ty) og
lign. Det er dette man har kaldt "omskrivninger";
Penningar hedder det i grundsproget. Da disse kenninger, som
påvist, intet andet er end de sammenligninger, som enhver
digter til enhver tid og i ethvert land ikke kan undvære
forat anskueliggöre og indpræge sine tanker og ord hos læser
Jfr Rosenberg: Nordboernes Aandsliv. I. Sen. anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
