Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISO Finnur Jonsson.
fortalte om disse, måtte jo kvadene afgive en fortræffelig
kilde for historikeren. Som en sådan er de også allerede i
oldtiden blevne betragtede og benyttede. De historiske kvad
danner tildels hovedgrundlaget ikke blot for Snorris
Heimskringla (jfr hans egne citerede ord herom), men også for
hele den gamle historieskrivning angående Norge og andre
nordiske lande; tildels støttede man sig her også til traditionen,
til den mundtlige fortælling ved siden af kvadene. At
oldtidens historiske forfattere kunde benytte kvadene på en langt
bedre og fyldigere måde end vi, er givet, ti vi har næppe en
hundrededel af hvad der i det 13. årh. existerede af gamle
kvad. Det mærkelige Skålåatal (f. ex. i Codex Upsaliensis)
indeholder navnene på næsten alle fyrsteskjalde fra de
ældste tider og ned til omtrent år 1300; og vi har ret til at
slutte deraf, at alle disse skjaldes kvad dengang var i behold,
hvilket bevises ved følgende ord i Snorres fortale:
Kunna menn enn Jcvofti þeira ok allra konunga Jcvoífi, þeira er
síðan hafa verit at Noregi.
Når vi ser, hvor hyppig sådanne udmærkede skrifter som
Heimskringla, Fagrskinna, Morkinskinna osv. citerer de gamle
skjaldevers til bevis for det eller det, og når vi husker på,
at kun disse citerede vers og halvvers er os opbevarede, så
kan vi trygt antage, at også for de andre fortalte
begivenheder ligger der - for en stor del i hvert fald -
skjaldevers til grund. Jeg kan også henvise til det vidnesbyrd,
Tjodrek munk i begyndelsen af sit historiske værk aflægger
("Qui [o: Islendingar] hæc in suis antiquis carminibus
perce-lebrata recolunt"). - Der kan således ikke være den mindste
tvivl om, at skjaldekvadene i en höj grad er benyttede af
de gamle historikere.
Når man mener at have opdaget uoverensstemmelser
mellem et eller andet vers og den prosaiske fortælling -
hvilket tilsyneladende kunde bruges som bevis imod den
her givne fremstilling –, så er dertil at bemærke, dels at,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
