- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjätte Bandet. Ny följd. Andra Bandet. 1890 /
131

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om skjaldepoesien og de ældste skjalde. 131

som ovenfor indrömmet, også den mundtlige tradition
dannede grundlaget for historieskrivningen, dels at det
undertiden viser sig, at de gamle kvadfortolkere har haft verset
for sig i en forvansket skikkelse, og derfor misforstået
det, medens vi, som er udrustede med bedre kritiske midler,
er i stand til ofte at se det rette. Man må derfor være
meget forsigtig med at fordömme et skjaldevers, fordi det
muligvis står i modstrid med en prosaberetning.

At kvadenes indhold er sandt og deres
beretninger pålidelige ligger så at sige i sagens natur.
Skjaldene var ikke blot samtidige med de besungne fyrster,
men også - for en stor del - deres håndgangne mænd,
som fulgte dem hyppig på deres krigstog1; de var ofte selv
öjenvidner til, hvad de beretter, og, som Snorri så
træffende bemærker, "ingen vilde have vovet at fortælle fyrsten
selv om sådanne bedrifter, som alle vidste var lutter opspind
og usandhed". Skjaldene kunde således umulig berette andet
end hvad der var faktisk og historisk sandt. Havde de
ikke selv været tilstede, søgte de den nöjagtigste underretning
om de begivenheder, de vilde digte om, hos öjenvidner.
Selv om man mener at kunne påvise et enkelt skjaldevers’
historiske upålidelighed, må dette ingenlunde opfattes som
bevis imod skjaldepoesien i det hele taget. Til
belysning heraf skal jeg kun nævne to ting. Et vers af
Sighvatr, der indeholder en beretning om, at Olafr den
helliges fald skete samtidig med en solformørkelse, er
blevet stærkt angrebet. Nu er det vist, at Olafr faldt d.
29. juli, men at solformørkelsen først fandt sted d. 31.
august. K. Maurer, og med ham Joh. Steenstrup, har
givet den vistnok rigtige forklaring, at skjalden har sat disse
to ting i forbindelse med hinanden "for at bringe hans
hellighed i et klarere lys". Her er der imidlertid en lille
biomstændighed, som gör Sighvats beretning bedre forklarlig, og
den er, at Sighvatr, dengang da Stiklestadslaget holdtes, ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1890/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free