Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om skjaldepoesien og de ældste skjalde. 135
opstå varianter ikke blot til enkelte ord, men til hele
verslinjer. Fornemmelig stammer de dog fra det 13. og 14. årh:s
afskrivere. Når vi husker, at ingen af de existerende
håndskrifter er originaler, og at der til grund for dem sandsynligvis
ligger flere andre håndskrifter, er det ikke at undres over,
at disse i öjeblikket ikke let gennemskuelige vers kunde
misforstås af afskrivere, som gærne arbejdede mekanisk og
tankeløst; de gjorde sig skyldige i udeladelser af ord og linjer,
kunde undertiden ikke rigtig læse deres original, og hvis
denne under afskrivningen blev oplæst af en anden (en
forelæser), hvad der uden tvivl ofte skete, hørte de ofte fejl og
skrev følgelig fejl. Den ene fejl avlede så den anden. Dog
var ikke alle afskrivere lige tankeløse. Meget ofte støder
man på bevidste afskriver-’Vettelser" af et eller andet, der
rigtig nok som oftest er forkerte og afstedkommer ofte ret
löjerlige fejl og halsbrækkende forklaringer hos senere
fortolkere. Navnlig "rettede" afskrivere et ord i en linje, som
ikke forekom dem grammatikalsk at slutte sig til et andet,
hvortil det formentlig burde höre. På denne måde er det
særlig kommet til at gå udover adjektiver og verber. Fandt
en afskriver således et sorgomn mey i én og samme linje,
forudsatte han, at de to ord hørte sammen, men så forelå
jo en grov grammatikalsk fejl i originalen: adj. mascul.,
subst. femin.! og så rettede han sorg ær an til sorg ær a; man
overså nu, at adj. på denne måde aldeles ikke passede, men
at det hørte til et subst. mascul. i en anden linje, -
og således fik de senere fortolkere en fortræffelig brug for
en af de velsignede græsk-latinske rhetoriske figurer. Af
lignende pudsige rettelser gives der en masse, der er
ligeså mange exempler på tankeløs omtanke. Kritikeren må
derfor så at sige veje hvert eneste ord i hver eneste linje,
og ikke mindst være på post overfor afskriver-"rettelser". En
udmærket hjælp under sådanne omstændigheder er, at et vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
