Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Finnur Jonsson.
andet. I hvert fald må det b e n æ g t e s, at Hämd.
indeholder noget som helst af afgörende betydning for sagen, og dog må
det være aldeles sikkert og gjort ubestrideligt, at Hämd. er
Ragnarsdris forbillede, når man vil, at Bragis vers skal
være uægte. For mig stiller sagen sig således, at det er
forfatteren til Hamdismál, som har lånt fra Bragi, 1) fordi
det er rimeligere, at der i Hämd. foreligger en
sammentrækning af den andens adskilte linjer, end at disse skulde være
opståede ved en adskillelse af ordene i Hämd. (hvorved den
forskellige brug af plskálir er at tage i betragtning), 2) var
der ingen som helst grund for forfatteren af Ragnarsdr. til
at forandre ordet styrr til rosta, ti han kunde få de samme
eller andre rimbogstaver (to st eller r, f. ex. Styrr varð
sterkr eller rammr í ranni osv.) lige så let som at forandre
ordet styrr. Derimod var der al grund for Hamd.:s forfatter til
at ændre rósta til et ord som styrr, da den følgende linje kom
til at hedde: stukku plskálir; et andet med støkkva
ensbetydende verbum, der begyndte med r, havde han ikke; vilde
han altså udtrykke tanken ’ølkarrene faldt ned’ og bruge det
absolut passende støkkva, måtte han forandre et ord i
en linje som rósta vard í ranni; da lå det netop nær at
forandre det første ord og derfor indsætte et enstavelsesord.
Under alle omstændigheder forekommer det mig afgjort, at
det lige så godt kan være Hamdrs forfatter, der har lånt7
fra Bragi, som omvendt, m. a. o.: Hamdismál
beviser ingenlunde Ragnarsdrápas uægthed.
For opfattelsen af den nordiske mytologis
beskaffenhed og væsen er det her omhandlede
spørsmål, så vidt jeg kan se, af en ikke ringe betydning. De
ældste skjaldekvad forudsætter nemlig den samme mytologi,
som den vi finder i senere islandske kilder, i hvert fald i
alt væsentligt. Således er Loki i Ynglingatal allerede
betegnet som Hels fader, og dette digt er vistnok ældre end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
