- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjätte Bandet. Ny följd. Andra Bandet. 1890 /
240

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Bidrag til nordiske Navnes Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240 Sophus Bugge.

om de virkelig er forfattede af ham. Men Munch har
allerede (Annaler f. nord. Oldk. 1848 S. 268) fremhævet, at de
seneste Begivenheder, i Fortællingen om hvilke Navnet
Sei-und bruges i prosaisk Stil, er de, som berettes i Haakon
den Godes Saga; her staar Navnet umiddelbart ved
Siden af Vers, hvor det nævnes og hvortil Fortællingen slutter
sig. Dette synes dog stærkt at stötte den Mening, at de
Vers af Gutthorm, hvori Navneformen Selund nævnes eller
forudsættes, virkelig er authentiske.

Navnet Selund paa Sjælland hos islandske Skalde kan
altsaa paavises ikke först i 13:de Aarhundred, men allerede
straks efter Midten af l Orde Aarhundred, en god Stund förend
Formen Seland kan paavises i Dansk. Og naar vi betænke, at
Navneformen Selund hos Islændingerne regelmæssig bruges,
hvor der fortælles om den sagnhistoriske Tid, om Skjoldungerne
og Leidr, medens Sjöland, Sjöland er den sædvanlige islandske
Navneform for den historiske Tids Vedkommende, saa give
Sagaerne al Grund til at antage, at Selund som Navn paa
Sjælland er hos Islændingerne endnu ældre end Midten af
10:de Aarhundred. Desuden har O. Nielsen ikke paa
nogensomhelst rimelig Maade kunnet forklare, hvorledes
Navneformen Selund er opkommen af Sæland. Jeg skal derimod i
det folgende vise, hvorledes det lader sig forklare, at de
Navneformer, der betyde "Sölandet", er opkomne af den ældre
Navneform, der indeholdt Suffixet -und.

Thietmar af Merseburg bruger, hvor han fortæller om
Begivenheder i förste Halvdel af 10:de Aarhundred,
Navneformen Selon. Denne forekommer i förste Bogs Kap. 9
(Pertz Monurn. V, 739); Thietmar havde i 1012 fuldendt de
förste 5 Böger. Denne Form Selon lader sig let forlige med
Selund, da u i Stavelse med svag Betoning ofte udtaltes som o,
hvorfor der i Morkinskinna S. 17 skrives Selond; derimod kan
den ikke paa rationel Maade være opstaaet af Selana med
a-Naar man antager, at Navneformen med land som andet Led var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1890/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free