Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbe Hertzberg: Efterskrift angaaende tvivlsomme ord i Norges gamle love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Ebbe Hertzberg.
Reksþegn, þegn.
Ved en uagtsomhed var i min forrige opsats ladet
uan-mærket, at den af mig hævdede opfattelse af ordet reksþegn
tidligere, dog i detaljen ikke ganske sammenfaldende med
min, findes fremsat af F r. Brandt (Forelæsninger over den
norske Retsh. I S. 79). Af ældre forsög paa at forklare
udtrykket skal jeg her nævne Å. Gjessings (Ånn. f. nordisk
Oldkyndighed 1862 S. 293), der gaar ud paa at udlede
reks-af verbet rekia i den specielle anvendelse rekia ættartolur,
kyn o. lign., samt Vigfussons (Oxforderordbogen), der læser
rekks-pegn og vei altsaa oversætter: "undersaat af (privat)
månd (modsat konungs pegnj\ I det mindste er det mig
bekjendt, at andre, der slutte sig til Vigfussons etymologi af
ordet, hylde denne oversættelse. - Hvad den först anförte
forklaring angaar er den i mine öine saglig umulig, idet det
netop var den "aarbaarne" månd og ikke "reksthegnen", der
ifölge loven havde at rekia kyn sitt (et udtryk, som dog ikke
bogstaveligt anvendes i nogen lovtext), hvorfor dannelsen
ganske vilde blive som "lucus a non lucendo". Heller ikke er
den, saavidt jeg kan see, sproglig holdbar, da rekia i tilfælde
maatte forudsætte et stammesubstantiv råk, ikke rek. -
Mere acceptabel kunde ved förste öiekast Vigfussons gisning
synes at være; men den strander efter min opfatning ligesaa
ubetinget paa den derigjennem fremtrædende, skjæve forstaaede
af selve hovedbetegnelsen pegn. Betydningen af dette ord
var, som det af lexicografernes egne oplysninger noksom
fremgaar, ingenlunde egentlig "undersaat", men tværtimod:
"fri og uafhængig udover af alle en fuldtberettiget persons
rettigheder" (jfr. Fr. Brandt 1. c. s. 66: pegnar =
’Virkelige medlemmer af samfundet"). Betegnelsen svarede altsaa
paa sæt og vis til det romerske civis, men skilte sig dog
fra dette ved den væsentlige og for det germaniske retsbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
