Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbe Hertzberg: Efterskrift angaaende tvivlsomme ord i Norges gamle love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift ang. tvivlsomme ord i Norges gamle love. 267
greb karakteristiske omstændighed, at pegn kun faktisk
forudsætter, men ikke sprogligt udtrykker noget moment af
samhörighed eller "med"-borgerskab. Ordforbindelser som
pegn ök prcell, tolf pegna dómr, leri þeir tolf pegnar hann
undan, níu pegna kviftr, ek nefni pegn i fimtardóm, hvilke
norske og islandske lovtexter have saa mange at opvise af,
og som, omend i sparsomt antal, ogsaa gjenfindes i enkelte
af de svenske love, vidne tilstrækkeligt om, at betydninger
som "undersaat" eller "underordnet" ikke egentlig tilhorer
ordet, hvilket da ogsaa bestyrkes ved dets udbredte brug paa
Island, hvor ethvert undersaatsforhold jo var udelukket fra
öens egne love, men hvor man til gjengjæld meget hyppigt
benyttede ordet som en hædersbetegnelse for en månd af
ære, af uafhængig, agtet stilling, af stor gjæstfrihed o. desl.,
en sprogbrug, hvoraf der ogsaa i oldsvensk er spor (se
Schly-ter’s ordbok v. pægri). Islænderne gik endog saavidt, at de
ved udtrykket leggia undir pegnskap sinn forstod det samme,
som vi vilde kalle at "bevidne paa sin ære" (se Finsens
glossar til Grágás). Omvendt forstod de ved illr pegn, ekki
mikill pegn en månd, der viste sig smaalig i sin opforsel,
ugjæst-mild, uhjælpsom o. desl. I henhold hertil maa, foruden af
metriske grunde, i det bekjendte vers af Egil Skallagrimsson:
veit ek pat sialfr
at i syni minum
var(at) ills pegns
efni vaxit, -
læsemaaden varat blive at foretrække for var, og P. A.
Munchs oversættelse (Norske Folks Hist. 12 s. 161) fölgelig
være urigtig; thi illr pegn, der senere leilighedsvis ogsaa sees
anvendt i betydningen "daarlig undersaat", modsat "god konge"
(Fornm. sögur YI s. 341) kan i det 10:de aarhundredes
islandske sprogbrug endnu blot have bemærket "daarlig karl"
i almindelighed. Endog i forbindelsen konungs pegnar,
hvilken öiensynlig danner overgangen til ordets sildigere bemær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
