Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbe Hertzberg: Efterskrift angaaende tvivlsomme ord i Norges gamle love
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Ebbe Hertzberg.
kelse, vilde det være lidet foreneligt med dets övrige
anvendelser umiddelbart at indlægge betydningsnuancen "undersaat".
Ved ogsaa her at bruge et saa hædrende ord som pegn maa
man tværtimod netop have sögt at undgaa en for datidens
individuelle selvfölelse mindre smagelig mindelse om et
underordnet forhold. Konungs pegnar bliver derfor i
virkeligheden et i det nyere sprog næsten uoversætteligt udtryk,
hvis eiendommelige grundtanke man alene nærmer sig, men
ikke fuldt gjengiver ved saadanne omskrivelser som f. ex.
"kongens frie landsborgere" e. lign. i vor tids ören mindre
let klingende ordelag. Först eftersom kongedömmet under
söndenfra indkommende, kristelig-kanoniske idéer arbeidede sig
op til en virkelig overhöihed, gik pegn i samme grad over til
at betegne den tilsvarende underordnethed hos dets
"under-saatter"; men i kraft af disse samme idéer virkede da heller
ikke föleisen af dette undersaatsforhold længer trykkende paa
den frie mands bevidsthed. Paa den anden side maa det
dog ligesaa stærkt fremhæves, at ordet intetsteds i den
nor-röne literatur, hverken paa Island eller i Norge, ligesaalidt
som i oldsvensk, anvendes paa anden underordnethed end
netop den undersaatlige ligeoverfor kongen samt den dermed
jævnforte, symbolske ligeoverfor Gud eller Kristus. Med
hensyn til privat tjenestestilling kan det derimod ikke alene ikke
sees brugt; men dets övrige anvendelser udelukkede det
ligesaa sikkert fra at bruges derom, som vi i det nyere sprog
hindres fra at tale om privatmænds "undersaatter".
Yende vi efter dette tilbage til Frost, lovens rekspegn,
saa vilde, om Vigfussons læsning reKks-pegn var rigtig, pegn
være benyttet ei blot i sin nyere betydning af "undersaat",
men endog i en forskydning af denne nyere bemærkelse,
hvortil ordet aldrig vides at være naaet hen, medens derimod
paa den anden side ordet rekkr er ældgammelt og allerede
ganske obsolet i den Oldnorske prosa. Saavel denne
tids-sammenstilling som selve umuligheden af at bruge pegn om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
