Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: Ginnungagap i Mythologien og i Geografien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ginnungagap. 347
hvorigjennem Oceanet trænger ind: 1) mellem Afrika og
Grönlands Forlængelse mod Syd, 2) mellem Yinland og Markland
og 3) mellem Grönland og det söndenfor liggende Land
(Helleland eller Markland). Men der er ogsaa en 4:de, som
dog nærmest knytter sig til den liste, idet den supplerer
denne. Björn Jonsson fra Skardzá har i sine Grönlands
Annaler excerperet et gammelt Haandskrift "Gripla"
(rimeligvis fra 14:de Aarhundrede), der gjengiver den ældre
islandske Geografi, men med nogle Tillæg; det opregner
sön-derfor eller vestenfor Grönland Furdestrandene, Helleland,
"som er kaldet Skrælingeland" *) og Yinland det gode, "som
nogle Mænd antage sammenhængende med Afrika; mellem
Yinland og Grönland er Ginnungagap, det gaar ud af det
Håv som heder Mare oceanum og som omslynger hele
Verden" 2). Her har vi, som man vil se, en fuldstændig
Sammensmeltning af de gamle nordiske og de europeiske
Forestillinger: Navnet Ginnungagap om det Stræde, som fra det
ydre Chaos förer ind til den beboede Yerden, er knyttet
sammen med den græsk-romerske populære Opfatning af
"Okeanos"; det bliver da uvæsentligt, at Björn fra Skardzá
lader dette Stræde flyde ind "mellem Grönland og Yinland",
idet han skyder de mellemliggende Lande tilside. I denne
Forbindelse bör det da nævnes, at Ginnungagap tilslut ogsaa
fik sin geografiske Plads paa et Kart; Navnet "Ginnungegap
fretum" findes paa Biskop Gudbrand Thorlakssöns Kart af
1606 mellem Grönland (Herjolfsnes) og "pars Americæ
extrema versus Gronlandiam", altsaa væsentlig paa samme Plads
1) Her maa man, ved at sammenligne med den ældre Geografiske
Skildring slutte, at noget er udfaldt; der skulde staa: "Snar frá er Helluland,
på er MarJcland] pat er kallat Skrælingaland". Helluland omtales aldrig
som Sæde for menneskelig Beboelse, der husede efter de senere
Eventyrsag-ner kun Trold og det regnedes derfor til "Oby gif ir" j men i Markland boede
Skrælinger (se Saga J>orfinns Karlsefnis i Grönl. hist. Mind. I 436). 2) G-rönl.
hist. Mind. III 224.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
