Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adolf Noreen: Etymologier - Finnur Jónsson: Anmälan av Meyer: Die altgermanische Poesie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 Adolf Noreen.
spännet i stället för Bugges M(a)r(i)la styrkes ytterligare
- utom av vad å de siterade ställena anförts - jenom den
omständigheten, att en svag bildning larle (= Erla) jämte
iarl förekåmmer ännu i fsv. literatur, nämligen dels såsom
mansnamn i fsv. diplåm Icerle (se Sv. Riks-arch.
Perga-mentsbref III, 231 f.), dels såsom appellativum (med bestämd
artickel) i Didrikssagan: jenit. sg. jarlans, jerlans ock nom.
sg. jarlan, jerlan (sitat i Söderwalls ordbok).
Fsv. diækn, dcekn.
Fsv. dcekn i samma betydelse som diæJcn (isl. diákri) hör
icke till lat. diaconus utan till lat. decanuSj liksom omvänt
fsv. dyæJcin i samma betydelse som dækin icke hör till
de-canus utan till diaconus. Även i fda. hava diegn "djäkne"
ock degn "dekan" sammanblandats med varandra, såsom av
eksämplen i Kalkars ordbok framgår.
Adolf Noreen.
Eich. M. Meyer: Die altgermanische Poesie nach ihren
formelhaften Elementen beschrieben. Berlin 1889. XVI -[-549.
At skrive en bog om den "oldgermanske" (o: oldnordiske,
oldengelske og oldtyske) poesis formelle beskaffenhed må siges
at være en særdeles fornuftig og heldig idé. Både på det ene
og det andet område har man altfor længe savnet en ordnet
statistisk udsigt over de gamle germanske folks poesis formelle
ejendommeligheder. I de sidste år er der fremkommet adskilligt
i denne retning, men intet arbejde så fuldstændigt, som det,
der her skal omtales. Da en statistik af den nævnte art er så
overordenlig nødvendig for den, der kritisk vil undersøge de gamle
kvads text, alder, indbyrdes forhold osv., er der al grund til at
være forf. af dette arbejde taknemmelig, og det så meget mere,
som han har stræbt fra de "oldgermanske" digte at samle alt,
hvad der på nogen måde kan henføres under begrebet "formel"
og at give alt dette i en vei ordnet systematisk fremstilling, men
ved "formler" forstår forf. "alle diejenigen Mittel des Ausdrucks,
die häufig genug auftreten, um der Poesie einen eigenartigen
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI VI, NY FÖLJD II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
