Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Anmälan av Meyer: Die altgermanische Poesie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Finnur Jónsson.
lægger kort og godt skjaldepoesien til side for udelukkende at
holde sig til eddakvadene, og han gar åbenbart ud fra, at disse
i det hele hører en ældre periode til end hine. Men dette er en
fejltagelse. Det er almindelig anerkendt, om end ikke så
alsidig begrundet, som det burde være, at eddakvadene
hovedsagelig stammer fra det 10. årh. (og tiden lidt för og efter dette). Da
nu de ældste skjaldekvad netop hører det 9. og 10. årh. til, er
det fuldstændig umotiveret at slå en streg over dem i en bog
som denne. Slægtskabet imellem disse to slags kvad er dertil
altfor nært, hvad J. E. Sars så træffende og kraftig forlængst har
hævdet (Udsigt over den norske Hist.1 I, 169-71). Havde forf. taget
hensyn til de ældste skjaldekvad, vilde hans fremstilling være
bleven fyldigere og navnlig på flere punkter rigtigere. Således vilde
han næppe så bestemt have sagt (s. 180), at "altnord, fehlen die
Umschreibungen für Körper". Foruden at legemet i et af selve
eddakvadene kaldes fjarghus (’livets hus’, jfr. ängels, bánhus), er
vilja byrgi (Ynglingatal) til syvende og sidst næppe andet end
’legeme’. Særlig vil jeg dog her fremhæve forfra behandling af
stef (s. 344, 845), som af den anførte grund er meget mangelfuld og
tildels urigtig. I oldn. poesi er kun d e linjer stef, som med et
bestemt mellemrum så og så ofte gentages; men derfor er ikke alle
linjegentagelser stef. Således findes der intet stef i HárbarSsljoct
og intet i Gripisspa; ikke engang i Gudr. kv. II kan man tale
om et virkeligt stef. M. h. t. stef et kunde forf. ellers have lært
meget af prof. Th. Möbius’ ligeså solide som fyldige afhandling i
Germania XVIII, 129 ff. l) Forf. har sat stefets forekomst i
forbindelse med digtenes alder og deraf gjort forskellige, men
urigtige slutninger. Når han f. ex. vil, at "Vpluspá in skämma"
på grund af sit stefs beskaffenhed hører til de "ældre digte" (s.
345), er det en fejl, da dette digt af andre grunde må henføres
til de alleryngste kvad og sættes i klasse med et digt som
Gripisspa. Disse kvad hører til en for eddakvadenes vedkommende
islandsk renæssanceperiode i det 12. årh., hvad jeg i en anden
sammenhæng håber at kunne bevise.
I det hele taget er forf: s datering af eddakvadene både
vaklende og mindre rigtig, og det af den simple grund, at han i så
henseende lægger altfor megen, ja udelukkende vægt på den
formelle side, uden at tage hensyn nok til indholdet og dettes
beskaffenhed. Således kalder forf. HymiskviSa for et "ældre" digt
(s. 376), uagtet det er et af de yngste mytiske kvad (fra c. 1000),
hvorimod Guctr. II og Hämd. regnes (s. 313) til de "ganske unge",
1) I det hele savner man hos forf. kendskab eller hensyntagen til
forskellige af de nyeste undersøgelser. Således er det lidt påfaldende i et værk
som dette ikke en eneste gang at træffe prof. K. Gislasons navn, som dog
har bidraget så meget til forståelsen af den gamle poesi i det hele både i
formel og reel henseende. Derimod finder man forældede skrifter som f. ex.
Bask-Mohnikes Verslehre der Isländer citeret (s. 346).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
