Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus Bugge: Studier over de nordiske Gude- og Heltesagns
Oprindelse. Förste RækJce. Tredje Hefte (s. 289-572). 1889.
I 1881 og 1882 fremkom de förste hefter af Bugges Studier
og vakte en stærk drøftelse og voldsom modsigelse, icke blot
indenfor den filologiske verden, men også hos publikum og i
dagspressen. Var det förste hefte med det islandske Baldersagns
henførelse til kristen oprindelse noget usædvanligt, var det endnu
langt mere overraskende i andet hefte at se Baldersagnene hos
Sakse gjort til genklang af den trojanske krig; og så var der det
dristige ved den hele teori, hvor de nordiske gudedigtninger vei
bliver ett stort originalt kunstværk, men sammensat af
mosaikstumper, der för har været anvendte i helt anden forbindelse! og
endelig navnetydningerne, hvor hver person så at sige bliver døbt
om! måtte alt dette icke nok ægge til modsigelse og till
kampråb. - Så gik der nogen tid, inden fortsættelsen kom;
kamplarmen stilnedes, medens S. Bugge dels ved andre arbejder, dels ved
legemlig svaghed var hindret fra at fuldføre det påbegyndte værk. Det
rygte dukkede imidlertid op i fjærnere kredse, at Bugge havde
opgivet sine mytologiske meninger; men det modsiges på det
bestemteste af hele det udkomne heftes indhold og af en udtrykkelig
udtalelse i forordet *). Men allerede et lidt tidligere fremkommet
arbejde bragte bud om, hvorledes B. fortsatte sin undersøgelse af
den vesterlandske kulturpåvirkning. I sin afhandling Om versene
i Kor maks saga (Aarb. f. nord. Oldk. 1889 s. 1) tager han dette
æmne for på et enkelt punkt, hvor vi sikkert kan forudsætte sådan
påvirkning, og viser sammanhængen med vesterlandene ikke blot
i ordforråd, men også i forestillinger. Ogsaa B.s nys fremkomne
Bidrag til nordiske navnes historie (Arkiv VI, 225) indeholder en
enkeltundersøgelse, der baner vej for påvisningen af den store
tilførsel af nye forestillinger.
Nu foreligger da Studiernes længe ventede tredje hefte, og
det må snarest siges at overtræffe sine forgængere. Forf.s tanker
indeholder næppe så dristige sammenstillinger som tidligere, og de
meget vovede navnetydninger spiller ikke så stor en rolle. Det
*) Kun for nogle få ord i oldkvadene har B. opgivet den engelske eller
irske afstamning (víkingr’, v ei g, kras Studier s. 542-43).
ARKIV FÖB NORDISK FILOLOGI VII, NY FÖLJD III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
