Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Anmälan. 87
giver noget sluttet og pålideligt, at undersøgelsen ikke tager som
sit grundlag de yngre kilder til den gamle gudetro, men udgör
en sammenhængende tolkning af nogle af de vanskeligste steder i
oldkvadene; og mangen, der ikke vil slutte sig til B.s opfattelse,
vil dog have meget udbytte af bogen og læse den med den
be-visthed, at det er et skrift, han også i fremtiden vil vende
tilbage til.
Heftet udgör hele den sidste halvdel af studierne og fører
titlen "Oden i galgen og Yggdrasels ask", og det falder i to til
denne overskrift svarende afsnit. Det förste begynder med Odens
ofring i "det vindige træ" (Havamál 138), der göres til Kristi død
på korset; denpå gar B. over til Ynglingasagas meddelelse, at
Oden mærkede sig selv med spydsodd, hvori han ser samme myte;
og i et tredje stykke gennemgår han alle sagn om ofring til Oden
og finder deri dels gamle forestillinger, dels (Vikars død) nye
digtninger med Odens selvofring til forudsætning. Derfra vender han
sig atter til Havamal, forkaster gennem en træffende påvisning
Miillenhoffs trubadur-teori om Loddfáfnir, og efter at have
undersøgt tankegangen i Háv.s sidste del, søger han dens oprindelse i
Nikodemus-evangeliets legende om Leucius og Carinus og påpeger
en række ligheder mellem kristne forestillinger og Håv.s sidste
del (Odens trolddomskunster). Resultatet fra dette förste afsnit,
at Odens hængning er overført fra Kristi korsfæstelse, anvendes i
andet afsnit på nordboernes forestilling om et verdenstræ: selve
navnet Yggdrasel (Yggs hest o: Odens galge) viser, at Odens
hængning har været udgangspunktet for denne forestilling, og dermed
er oprindelsen fra Kristi kors givet. Först undersøger B. nu
Ypluspás forestillinger om verdenstræet, i Urdebrönden ved dets
fod ser han floden Jordan, ligesom Edens have genkendes i
Idavolden og der i Mu(t)-spell ("verdens-spådommen") findes lat.
mun-dus som förste sammensætningsled. Dernæst tages Grimnismal for
til lignende undersøgelse; först far vi en redegörelse for dette digts
tilblivelse ved sammenblanding af folkelig nordiske bestanddele med
en kristen legende; så sammenstilles de enkelte træk i Grimn.s
Yggdrasel-skildring (og dernæst LæraSr, Glasir og MimameiSr på
samme måde) med kristne forestillinger om korset som ét med
livets træ. Som afslutning undersøger B., hvor udbredt
Yggdra-selforestillingen er; udenfor Norge og Island finder han den
vistnok på den østgøtske Røksten (i de hidtil uforståede ord ynd
goanan Jipsli) og måske i Adam af Bremens omtale af Upsala
helligdomme; overfor en række billedlige forestillinger på svenske
runestene stiller han sig meget tvivlende, og i de nordiske folks
overtro på hellige træer tör han ikke, lige så lidt som i
folkedigtningens himmelstræer, se rodskud af asadyrkernes Yggdrasel,
men muligvis kimen til det nordiske verdenstræ.
Noget der udmærker B.s arbejder, er, at han i hele den store
literatur, han overspænder, agter så nöje på hver enkelt tanke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
