Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Harpens Kraft. 109
Yed en Række af Punkter staar Fremstillingen i det
engelske Digt nærmere end det antike Sagn ved den nordiske
Ballades Meddelelser.
1) Sir Orfeo er ligesom Balladens Ungersvend
Harpespiller, medens det antike Sagns Orpheus rörer Citharens
eller Lyrens Strænge. Ved dette Punkt fæster jeg mig dog
ikke, da Harpe i den germanske Middelalder næsten med
Nödvendighed maa træde istedenfor den græsk-romerske
Oldtids Cithar eller Lyre. Heller ikke lægger jeg Vægt paa,
at hverken det engelske Digt eller den nordiske Vise
betegner Spillemanden som Sanger.
2) Efter det antike Sagn bliver Eurydike bidt af en
Orm, hvorpaa hun dör og vandrer til Dödens Verden. Her
siges der intet om, at hun eller Orpheus i Forveien véd
noget om, at hun pludselig skal rives bort fra ham. Derimod
fortælles det baade i det engelske Digt og i den nordiske
Ballade, at den unge Kvinde fortvivlet græder, fordi det er
hende forudsagt, at hendes Elskede snart vil komme til at
miste hende. Den unge Kvinde er baade efter det engelske
Digt og efter de fleste Optegnelser af den nordiske Ballade
i sit Kammer, da hendes Elskede hörer hendes Jammerraab.
Sir Orfeo kommer op i Kammeret til Dronningen. I flere
nordiske Optegnelser skildres Situationen som hos Arwidsson
149 C 1:
Herr Peder gar på gården och leker;
hans käresta sitter i buren och gråter.
Formerne Bartholomeo, Matheo i Barbours Legender (udg. af Horstmann)
til Formerne paa -ew (Einenkel Anglia V, Anzeiger S. 18). Navneformen
Heurodis i A (en Gäng Herodis) kan forklares af Eurydice^ uden at man
behöver at antage nogen Indblanding af Her odias. Thi det er sædvanligt,
at man i Middelalderen i Vesteuropa skyder Ji foran Ord af græsk
Oprindelse, der begynde med Vokal, f. Ex. middeleng, heremite = eremite, mlat.
heremita. Ligesaa er i græske Ord o for y (Schuchardt Vocalismus II, 256
ff.) og e for eu sædvanligt i Middelalderen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
