Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Harpens Kraft. 121
hun synker i Flodens Dyb l). Denne Vise har mange
Beröringspunkter med Visen om Kvindemorderen (Grundtvig
Nr. 183, Child Nr. 4) og har ofte, saaledes i Tydskland, som
det synes ogsaa i Skotland, forenet sig med denne 2).
Svend Grundtvig (Danm. gl. Folkev. II, 661 f. og IV,
811 f.) holder den tydsk-vendiske Vise om "Bruden som
drukner" for en Forening af to forskjellige nordiske Viser,
den ene "Nokkens Svig" (Grundtvig Nr. 39), den anden
"Harpens Kraft" (Grundtvig Nr. 40). Denne Opfatning kan jeg
ikke dele. For det förste er der hos Tydsker og Vender
ikke det ringeste Spor af den Fremstillingsform, at
Brudgommen ved sit Harpespil vinder den druknede Brud
tilbage. Vi har derfor, saavidt jeg skjönner, ingen Ret til at
antage, at den tydsk-vendiske Vise om "Bruden som drukner"
skulde forudsætte en saadan Afslutning. Denne Udgang
lader sig heller ikke forlige med den Fremstilling, hvori
Visen om "Bruden som drukner" i nogle Optegnelser fortsættes,
nemlig at den unge Kvinde derefter i flere Aar lever
sammen med Nokken. For det andet taler folgende Forhold
mod Grundtvigs Opfatning. Naar vi se bort fra
Afslutningen, at Bruden vindes tilbage ved Harpespillet, er den
nordiske Vise "Harpens Kraft" en Sideform til den tydsk-ven-
*) Nogle Optegnelser fortsætte denne Vise i Lighed med den danske, fra
Tydskland indvandrede Agnete-Vise: Möen lever længe sammen med
Nokken og faar Börn med ham. Derpaa faar hun Lov til at besöge
Menneske-Verdenen, men hentes der igjen af Nokken.
2) Visen om "Kvindemorderen" har jeg i "Det philologisk-historiske
Samfunds Mindeskrift" (Kjöbenhavn 1879), S. 75-92 forklaret som en i
Nederlandene eller det vestlige Tydskland opstaaet Vise om Judith og Holofernes.
Dette stöttes nu ved den flamske Version "Roland" i "Chants populaires
re-cueillis a Bruges par A. Lootens et J. E. M. Feys" Nr. 37, ligesom der i den
hos Hoffmann Niederländ. Volkslieder Nr. 10 trykte Omdigtning af
Folkevisen ’ligefrem henvises til Ligheden med Fortællingen om Judith og
Holofernes. Men jeg maa dog nu, i Overensstemmelse med Prof. Moltke Moe,
indrömme, at de forskjellige Versioner af Visen om "Kvindemorderen" har
optaget Elementer, der höre til et Kvad om et mandligt overnaturligt,
dæmonisk Væsen, som efterstræber en Kvinde. Jfr. Child I S. 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
