Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Harpens Kraft. 127
Da den Digter, som har skabt Visen om Harpens Kraft,
har kjendt det engelske Digt "Sir Orfeo", tör Visens
Tilblivelse neppe sættes meget længer tilbage end til Aar 1400.
Jeg finder kun Forbindelse i Sagnform med det engelske
Digt, derimod ikke i enkelte Udtryk. Derfor vover jeg ikke
at afgjore, om Forfatteren af "Harpens Kraft" har kjendt,
enten gjennem Læsning eller mundtlig Meddelelse, selve
Digtet "Sir Orfeo", eller om han kun har hort en mundtlig
Gjengivelse af ^Digtets Indhold. Hvis jeg derhos har Ret i
den Formodning, at den nordiske Ballades Skildring af
Tonernes Vælde viser Indflydelse af engelsk-skotsk
Balladedigtning, saa turde Visen om Harpens Kraft snarere være
digtet af en Nordbo, der selv færdedes blandt Englændere
eller Skotter, end af en Nordbo, der havde faaet Meddelelser
af en Landsmand, som havde været i Britannien.
Man kan være i Tvivl, om Visen "Harpens Kraft" er
digtet af en dansk eller norsk Månd. Jeg holder det förste
for sandsynligst. Herfor taler navnlig den Omstændighed, at
Visen om "Harpens Kraft", som jeg har sögt at begrunde, er
en Omdigtning af Visen om "Bruden som drukner". En
Form af den sidstnævnte Vise maa den Digter, der snarest
omkring Aar 1400 forfattede Visen om "Harpens Kraft", have
kjendt. Nu er Visen om "Bruden som drukner" (naar vi se
bort fra Agnete-Visen) i Norden kun bevaret i en eneste
Optegnelse fra Smaaland, men den synges af Venderne og
er meget udbredt blandt Tydskerne, navnlig i det nordöstlige
Tydskland. Se herom Svend Grundtvig i Indledningerne til
Nr. 38, 39, 40 og i IV, 811 f. Hvor man end mener, at
denne Vise er bleven til og hvorledes man end vil forestille
sig dens Vandringer, saa er det efter dens nuværende
Forekomst ialfald mindre voveligt at tænke sig, at den ved Aar
1400 har været kjendt af en dansk Månd, end at den -da
skulde have været kjendt af en Normand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
