Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 F. Jónsson: Nekrolog.
radikal, idet han vilde göre udtalen til den eneste norm for den;
han brød således fuldstændig med den etymologiske
skindbogsskri-vemåde, som man kunde kajde det. Hvor udmærkede disse
artikler end var, hvor logisk, klart og skarpsindig de end var skrevne,
mødte de en hårdnakket modstand og afgjort uvilje hos hans i
retskrivningen så konservative landsmænd, og skönt han i en
polemik om sagen var sine modstandere afgjort overlegen, både
ved argumenternes styrke, logikkens skarphed og sit
ejendommelige hvasse vid, fik hans reformatoriske retskrivningsforsøg intet
heldigere udfald end i sin tid E/asks, som naturligvis her var den
unge ivrige forfatters forbillede.
Sammen med J. Hallgrímsson skrev han flere andre artikler
i Fjölnir; ligeledes udarbejdede han Det isl. litterære selskabs
tidsskrift Skírnir for 1836 og deltog sammen med andre i oversættelsen
af Mynsters Betragtninger (udk. 1839). Alle disse artikler og
arbejder viser, foruden den rentud mesterlige behandling af
modersmålet, den unge mands arbejdslyst, åndelige bevægelighed og
dygtighed.
Samme år som K.-Gislason blev stipendiar, udkom
Hrafn-kels sagafreysgocta, besorget af ham og hans ven og
kontubernal P. G. Thorsen. Skönt dette arbejde er af ringe omfang,
betegner det dog en epoke i saga- og oldskriftudgivelsen. De
udgaver, der tidligere var udkomne, led så godt som alle sammen af
större ei. mindre mangel på kritisk behandling af texten og
håndskrifterne. Vei havde man sammenlignet disse og dannet sig
en tilnærmelsesvis rigtig mening om deres kvalitet, men om
nogen virkelig klassifikation af dem var der endnu ikke tale; den
rigtige forståelse af deres værd både i sproglig og textkritisk
henseende var endnu ikke gået op for de fleste. Det epokegörende
ved den nævnte lille udgave var både textbehandlingen og
fortalen, hvis indhold vistnok hovedsaglig tör antages at stamme fra
K. Gislason. Her udtales det kort og fremfor alt klart,
hvorledes en sagaudgiver bör bære sig ad. For første gang ser vi
her håndskrifterne (i dette tilfælde yngre papirshåndskrifter, hvor
opgaven således var dobbelt besværlig) nöjagtig sammenlignede med
hinanden og alle varianter samlede med den bevidste hensigt
for Öje, at bestemme håndskrifternes indbyrdes forhold og
derigennem vinde den bedste text, som der under sådanne
omstændigheder kunde være tale om (jfr. fort. 17-18, 23-5; hele
fortalen er iøvrigt et yderst mærkværdigt aktstykke). Efter at
udgiverne var omtr. færdige med trykningen (1838), opdagedes der
et skindblad af sagaen, som, til udgivernes store glæde, viste, at
deres analyse og bestemmelse af håndskrifterne var rigtig. Dette
skindblad blev trykt bagved sagaen med en endnu aldrig set
nöj-agtighed, idet opløsninger af forkortelser blev gengivne således at
de forkortede bogstaver sattes i klammer. "Skulde, som vi håbe,
ytrer udgiverne, denne Fremgangsmåde, der ellers ej vides at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
