Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 F. Jónsson: Nekrolog.
beskedent om sit arbejde: "Heraf kan man slutte, at hvad jeg har
at byde i denne lille bog, kun kan være en ufuldkommen
grundvold for vort oldsprogs lydlære" (s. III).
Denne grundvold viste sig at være sikker nok. Selv har Gislason
aldrig fraveget sine i disse to bøger nedlagte principer, hvad alle
hans senere afhandlinger fuldkomment viser. Vi ved, at han
ændrede sine meninger om den isl. retskrivning, at han i det mindste
gav efter for vox populi; vi ved, at han i sine sidste år vistnok
ikke så lidt ændrede sin religiøse opfattelse, men m. h. t. sin
videnskabelige metode og sin fænomenalt vidtgående nöjagtighed var
han absolut konservativ lige til sin sidste dag.
K. Gislasons ekonomiske stilling var imidlertid ikke den bedste.
En fast ansættelse har han sikkert ønsket at opnå, såmeget mere,
som han tænkte på at gifte sig. En sådan fik han da også, da
han i april 1846 blev udnævnt til adjunkt ved Reykjavik
latinskole. Men han kom aldrig til at beklæde denne post, der sikkert
vilde have hæmmet, om ikke helt stanset hans videnskabelige
virksomhed. Man har sikkert følt dette, og han blev så udnævnt til
lektor ved Københavns Universitet 2. maj 1848. Virkelig professor
blev han 1862; fra den tid af virkede han som sådan, indtil han
i 1886 tog sin afsked.
Kort för K. Gislasons ansættelse havde han sammen med flere
andre stiftet det "Nordiske Litteratursamfund", hvis formål var at
give praktiske og kritiske udgaver af oldislandske og olddanske
skrifter. For dette samfund udgav Gislason H r af n k ei s saga (påny
1847), Droplaugarsonasaga (1847), Tvær sögur af Gísla
Súrssyni (1849), Fóstbrodrasaga (1852), samt endelig (i 1858)
Oldnordisk Formlære, hvoraf der dog desto værre kun udkom
ét hefte, der indeholdt lydlæren og begyndelsen til formlæren. I
1851 var hans omfangsrigeste arbejde udkommet: Dönsk orctabók
med íslenzkum þýSingum, en bog, som udfyldte et længe følt
savn og endnu er den eneste virkelige dansk-isl. ordbog, der haves.
Indtil 1852 havde K. Gislason altså været i en rastløs
videnskabelig virksomhed. Når vi herefter i en række af år ikke
møder noget större arbejde fra hans hånd (dog med undtagelse af
hans Sýnisbók ei. Fire og fyrretyve Prover 1860, en bog, som
ikke er bleven skattet efter fortjæneste), har det vistnok dels sin
grund i hans mere private forhold, dels i, at han da var
beskæftiget med udarbejdelsen af et större lexikon, "Cleasbys ordbog" (se
f. ex. hans brev til J. Grimm af 18. marz 1854 *), hvis fuldendelse
dog ikke skulde skyldes ham. De store og sikkert berettigede
forhåbninger, man havde næret om dette værk, blev desværre
skuffede - til ubodelig skade for videnskaben. Men de store
samlin-fer af det lexikalske stof satte ham senere i stand til at anføre
en masse af citater ang» ords skrivemåder eller betydningsnuancer,
som ofte kunde være rent ud overvældende.
*) Briefwechsel d. gebr. Grimm mit nord. gelehrten s. 309-11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
