Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Nekrolog. 297
Efter at have skrevet en mængde afhandlinger og efter i en
række af år sammen med Eiríkur Jónsson at have arbejdet på en
monumental udgave af Njála, udkom texten af denne 1875 (som
3. bind af islendingasögur). Alene udarbejdede han den 2. del
(hvoraf 1. hefte udkom 1879, 2. h. 1883, det 8. og sidste 1889)
med undtagelse af håndskriftbeskrivelsen og registre. Denne del
indeholder forklaringer af versene i sagaen foruden en meget
vidtløftig undersøgelse om forekomsten af linjer på 5 stavelser i
drotkvædet versemål. Vi står her overfor den side af K. Gislasons
virksomhed, som i de sidste 30 år af hans levetid synes at have
været ham den kæreste, og som ikke skulde blive den mindst
betydningsfulde og resultatrige.
Som bekendt var Svb. Egilssons fortræffelige Lexicon poeticum
udkommet i årene 1854-60. Dette værk grundlagde den
systematiske skjaldekritik, den rationelle behandling og fornuftige
fortolkning af oldpoesien. Navnlig havde Svb. Egilsson haft det
rigtige blik for, hvor uundværligt det i dette tilfælde var at
undersøge selve håndskrifterne, og hvor nødvendigt det var, at de alle
toges i ligelig betragtning. At vælge de læsemåder, som bedst
passede med poesiens ånd i det hele og skjaldenes måde at digte
på, at give hertil passende forklaringer og nødvendige rettelser
var den opgave, som Svb. Egilsson vilde løse, og han løste den så
godt, som omstændighederne tillod ham, der selv ikke havde
adgang til håndskrifterne.
I sine udgaver af Dropl. s., Gislas, og Fóstbr, s. havde K.
Gislason ikke indladt sig på nogen tolkning af de der
forekommende vers (i Gislas, lod han trykke Svb. Egilssons
forklaringer), og af den måde, hvorpå disse i texten er trykte, fremgår
det, at han endnu ikke mente at magte denne side af sagen. Et
har han dog, som det var at vænte af ham, haft et indtrængende
skarpt blik for, nødvendigheden af, at have versene fuldstændig
korrekt gengivne efter håndskrifterne.
Allerede i sine Prumpartar havde Gislason taget hensyn til
forskellige linjerim, for derved at bestyrke sine meninger om de
enkelte bogstavers udtale. Det samme havde iøvrigt Kask også
gjort. Sit egentlige studium af skjaldekvadene og skjaldesproget
synes han dog først at have begyndt omkr. eller kort efter 1860.
Den første frugt heraf var et par afhandlinger i Aarbøger f.
nord. Oldkh. 1866: Forandringer af Quantitet i Oldnordisk-Islandsk
og Ströbemærkninger til oldnordiske Digte. I den förste af disse
var der dog i grunden kun et sprogligt fænomen undersøgt, men
i den sidste, der for os her er af större betydning, var det enkelte
halvvers, der forklaredes og rettedes. Allerede her ser vi, hvor
godt K. Gislason var inde i skjaldenes måde at digte på, hvor fint
øre han havde for deres sprog og hvor skarpt han trængte ind i
deres tankegang og inderste mening. Særlig kan jeg henvise til
hans mesterlige behandling af Sigvats halvvers: Gref s leit VÍS mér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
