- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjunde Bandet. Ny följd. Tredje Bandet. 1891 /
302

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302 F. Jonsson: Nekrolog.

ikke at samle, både på grund af forholdene og formedelst arten af
hans strængt videnskabelige forelæsninger. Ligesom hans øvrige
videnskabelige virksomhed i de sidste 10-15 år af hans liv synes
at have været endnu mere intensiv end för, således synes også
hans lærervirksomhed at være bleven mere alsidig og direkte
knyttet til de fremskridt, den nordiske filologi gjorde. Således
gjorde han strax den "oldnordiske metrik" til genstand for
udførlige forelæsninger, såsnart Sievers’ Skaldenmetrik var udkommen.
Han gav da en systematisk oversigt over hele verslæren og
fuldstændiggjorde Sievers"* undersøgelser eller gav korrektiver til dem.
Ellers var det dog skjaldepoesien, som han behandlede, idet han
gennemgik enkelte digte, således at hvert vers, hver linje, hvert
ord analyseredes og forklaredes efter selve håndskrifterne; han
påviste de fejl, de led af, sammenlignede de enkelte udtryk med
andre af lignende art og undlod ikke stadig at göre
opmærksom på den rigtige sammenhæng og digterens tankegang i de
allermindste detaljer. Det følger af sig selv, at han ikke altid fik
meget gennemgået i en time; undertiden blev han kun færdig med
et eneste halwers. Men havde man interesse for æmnet og
tålmodighed til at følge ham, blev man også rigelig lönnet. For
forfatteren af disse linjer vil hans timer være uforglemmelige på
grund af den belæring, de ydede^ og formedelst den ligefremhed
og bramfrihed, hvormed den gaves.

I det private liv var han yderst elskværdig og munter og
indlod sig i samtaler med en, om hvad det skulde være.
Forskellige af hans i regelen korte sætninger var da ofte så
rammende, at de kastede et pludseligt lys over et eller andet, som för
var tilhøreren dunkelt. Om sine egne arbejder talte han dog höjst
ugærne. Han levede meget stille i de sidste år, og det kunde ofte
være forbundet med vanskelighed at "træffe ham hjemme".

Af offentlige hverv beklædte K. Gislason få. Han var i det
hele taget ikke synderlig praktisk. I 1848 blev han medlem af
den Arna-Magnæanske Kommission; han blev også medlem af
Old-skriftafdelingen i Det kgl. nord. Oldskriftselskab og sekretær i
samme. Desuden var han kongevalgt medlem af den danske
grundlovgivende rigsforsamling 1848-9, men vides ikke at have taget
nogen virksom del i forhandlingerne, ligesom han aldrig senere
brød sig det mindste om politik.

Som videnskabsmand nød Gislason med rette stor anseelse og
beundring, og han fik flere synlige tegn derpå. Således blev han
æresmedlem af Det isl. litterære selskab, som havde udgivet hans
Frumpartar, i året 1853, medlem af Det kgl. danske
Videnskabernes Selskab samme år; endvidere blev han kreeret til æresdoktor
ved Lunds universitets jubilæum 1868; han var ridder af
Danne-broge og af Nordstjærneordenen.

Gislason havde i året 1847 den store sorg at miste sin
forlovede, som han holdt så inderlig meget af. 8 år senere, 1855,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1891/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free