Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Ulige linjer i drotkvædede skjaldekvad. 321
8. hjarl liggr alt und jarli,
10. vårdat í gQgn þótt gerdi,
12. kendi vigs ök Vinda,
15. þat skyli herr of heyra.
Overfor disse ændringsforslag må det overhovedet
bemærkes, at da de, dog med undtagelse af det sidste, kun
göres for at afhjælpe rimmanglen, kan de ikke på forhånd
accepteres. Desuden er flere af dem meget stærke og i og
for sig ikke ret sandsynlige, foruden at nogle af dem
svækker totalindtrykket af texten, som den er overleveret; 1. 5
lyder f. ex. ifl. J. J>orkelssons forslag: "der kommer en
tilvæxt til syne i mit digt", medens textens ord er: "derfor
kom der tilvæxt osv.", en udtryksmåde, som forekommer mig
ikke alene mere simpel og klar, men også mere energisk.
Det samme gælder 1. 7; "nu er jorden frugtbar som för"
fremhæver stærkt netop den modsætning, der skulde
fremhæves, medens "den smukke (eller ufrosne) jord er frugtbar
som för" er langt mattere. Hvis varftat i 1. 10 var den
oprindelige læsemåde, er det mere end påfaldende, at intet
håndskrift har bevaret den, skönt intet var mere naturligt,
end at den kunde holde sig. Meget mat er også udtrykket
kendi vigs ("han prøvede kampen") ved siden af kvaddi vigs
("han udæskede til kamp").
Hvad endelig den sidste linje angår, har rektor J.
þorkelsson ment, at verbet hug så ikke er gammelt nok til, at
Einarr kan have brugt det. Dette sluttes af, at ordet ikke
forekommer i de ældste håndskrifter, i steden for hvilket de
bruger hyggja (ligesom hugrenning för hugsan). Dette
argument har, efter min opfattelse, ikke ret megen beviskraft.
Dr. J. þorkelsson anfører selv flere exempler på ordets
forekomst hos Snorri (både i Hkr og Edda), ja endogså et ex.
fra Morkinskinna, der er ældre end Hkr, og den antagelse?
at ordet her skulde stamme fra afskrivere c. 1250, er lidet
begrundet. Der er i virkeligheden ingen grund til at betvivle,
at ordet er ligeså gammelt som de ældste håndskrifter; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
