Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runestenen fra Opedal i Hardanger. Af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Bugge: Runestenen fra Opedal.
Nominalstammer af Hankjon paa -n danne sin Nominativ
Ental i Urnordisk paa -a, derimod i historisk nordisk Sprog
paa -e, -?. Den sædvanlige Mening *) er den, at de
urnor-diske Nominativformer paa -a, f. Ex. niuwila, vise tilbage
til indogermanske Former med Vokalen ö og at de er
etymologisk forskjellige fra Nominativformer paa -e, -i i det
historiske Sprog, hvilke sidste skal vise tilbage til
indogermanske Former med Vokalen é. Denne Opfatning er efter
min Mening ikke rigtig. Den modbevises navnlig derved, at
^-Stammer af Hankjön i de ældste nordiske Indskrifter
altid danne sin Nom. Ental paa -a, aldrig paa -e. Först i
de seneste Indskrifter med den længere Rækkes Runer, paa
Fonnaas-Spænden og paa Björketorp-Stenen 2), fremtræde
Nominativformer paa -e af rø-Stammer. Derfor maa de
historiske nordiske Nominativformer paa -e, -i være etymologisk
identiske med de urnordiske paa -a, ligesom Formen syster,
systir paa -er, -ir med Hensyn til sidste Stavelses Vokal er
etymologisk identisk med den urnord. swestar paa -ar 3).
I begge disse Tilfælde, hvor det historiske nordiske Sprog
har et e eller ?’, som ikke virker Omlyd, men hvor de
ur-nord. Indskrifter har a, ligesom Gotisk har a, der har det
indogermanske Fællessprog, som man tör formode, havt é; jfr.
Compar. auf -b#-",- S. 22 if. (her anfört efter Brugmann Grundriss d. vgl.
Gramm. II S. 529) udtaler den ovenfor antagne Mening.
1) Udtalt bl. a. af Bremer i Pauls og Braunes Beiträge XI, 39, af Burg
Runeninschriften S. 43 if., 53, 56, og af Torp "Den græske Nominalnexioii" S.
124. Jfr. Noreen Geschichte d. nord. Spr. § 175, 1.
2) Björketorp-Stenens daude forstaar jeg som Nominativ og ikke med
Noreen (Gesch. d. nord. Spr. § 171, 4) som Dativ.
3) Det Ovenstaaende var nedskrevet, förend jeg kjendte Heinzels
Bemærkning (Anzeiger f. d. Alt. 12, 48), at Nom. Ental af ^^-Typen paa a (i
niu-wila o. s. v.) blev til -e, -i xi Jiani o. s. v.), ligesom faftir i den ældste
Runeskrift maatte skrives *fadar. Ogsaa Kock antager» (Paul-Braunes Beitr.
XV, 257), at a i masculine n-Stammer lydret er gaaet over til -i, -e.
Oldnorske Former som kempa, Sturla og lign. har efter min Mening intet med
de urnord. Nominativer paa -a af ^-Stammer at gjöre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
