Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runestenen fra Opedal i Hardanger. Af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Runestenen fra Opedal. 19
gr. jtotfttfv *), jtarrjQ 2). Heraf slutter jeg, at a baade i swes-,
tar og i Nominativforrner som niuwila har været et meget
höit a ("ein helles a’7), der nærmede sig til æ. Yokalen i
begge de nævnte Tilfælde var lang i det idgerm.
Fællessprog; men i Gotisk var a baade i swistar og i Nominativ
af rø-Stammer sandsynlig kort. Ligesaa var i eller e i
Old-islandsk sandsynlig kort i systir og i Nominativ af
^-Stammer. I enkelte nordiske Sprogarter er i i Nominativendelsen
af ^-Stammer i historisk Tid blevet halvlangt eller langt
under Indflydelse af en stærk Bitone i tostavelses Ordformer,
hvis forste Stavelse var kort.
At a i Nom. af Hankjönsstammer paa -n i Urnordisk
har været kort3), ialfald naar der gik en lang Stavelse
nærmest forud, slutter jeg af Skåäng-Indskriften i Södermanland:
hari^aAleugaR, hvor jeg ved a gjengiver Indskriftens f^,
derimod ved A Indskriftens )f(. Her betegner A langt a, og vi
har da al Grund til at antage, at a her i Modsætning
dertil betegner kort a. At förste a i håriga var kort, maa vi
ogsaa af den Grund antage, at håriga sandsynligst sættes i
Forbindelse med Stammen harja-.
Naar -a i Nominativ af ??-Stammer har været kort i
Urnordisk, antager jeg det samme om a i swestar. Af
Udtalen i senere Nordisk kan det med Sikkerhed sluttes, at
dette a i Nom. af rø-Stammer og i swestar har været udtalt
med Bitone, og denne var vei dengang stærkere udpræget
end senere. Denne germanske Bitone er her traadt isteden-
*) De got. og urnord. Nominativer paa -a synes, paa Grund af
Modsætningen til de got. Gen. Flert. paa -e, at forudsætte idgerm. -e uden n.
Hans-sen (Kuhns Z. 27, 614 f.) forklarer Modsætningen mellem got. hana (Nom.
sg.) og dage (Gen. pl.) deraf, at hint tidligere var oxytoneret, dette
circum-flecteret.
2) Vistnok maa den idgerm. Fællesform for "Söster" have lydt *swésor,
men urnord. swestar forudsætter en Grundform, der har optaget Endelsen
-er fra *mate’r, pate’r (pdté’r).
3) Verner i Anzeiger f. deutsch. Alt. VII, 13 og Noreen i Gesch. d. nord.
Spr. § 175, l antage urnord. a i Nomin, af n-Stammer for langt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
