Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runestenen fra Opedal i Hardanger. Af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Bugge: Runestenen fra Opedal.
UebJ ågs. Uof. I liubu betegner b den tonende bilabiale
Spirant 5, som hörtes allerede i / dette Ords fællesgermanske
Förrn.
Den fællesgermanske Diphthong eu (got. wi) fremtræder
i Urnordisk som eu i förste Stavelse af Ordformer, hvis
anden Stavelse har Vokalen a eller o. Saaledes skiþaleubaa
Skärkind; Aleugaii Skåäng J); hleuno paa Viemose-Hövelen,
d. e. "bliv beskjærmet" (Imperativ). Derimod er eu gaaet
over til iu i förste Stavelse af urnordiske Ordformer, hvor
der i anden Stavelse fölger Vokalen i: iuþingaii paa
Reistad-Stenen, niuwila paa en Bracteat fra Varde (Stephens Nr.
80). Jeg har (Aarböger 1871 S. 217 f.) formodet, at
sidstnævnte Navn er opstaaet af *Niujila og at det hörer til
got. niujis ny. Herimod har Burg (Runeninschr. S. 35 f.),
Wimmer (Runenschr. S. 211) og Noreen (Gesch. d. nord. Spr.
§ 55) udtalt sig. Men at min nævnte Formodning er rigtig,
godtgjör niujil (paa en hidtil ikke udgiven Bracteat fra
Da-rum, Jylland), der er graphisk Forkortning af *niujila. I
dette Navn er 4:de Rune den Form af Runen jära, som
forekommer paa Vadstena-Bracteaten. Endelig nævner jeg her
bAriutiþ paa Stentofta-Stenen. I de urnordiske Indskrifter
er iu altsaa, saaledes som Burg (S. 36) först har sagt 2),
opstaaet af eu ved omlydende Indflydelse af et folgende i
eller j.
Den her forekommende Form liubu viser, at eu i
forste Stavelse er blevet til iu ogsaa, naar anden Stavelses
Vokal er u. Hermed sammenligne man f. ex. det Forhold i
Oldfrankisk, at fællesgermansk eu er blevet til eo, naar den
folgende Stavelses Vokal er a, e eller o, men i alle andre
*) Jeg forklarer AleugaR som et Tilnavn, der betegner "som er uden
Lögn", "som ikke svigter". Jfr. Sammensætninger i Oht. aherzer excors, i
Ågs. cBmöd "out of mood" o. s. v. /f\ A er Runen ära, der her betegner
langt aj almindelig forklarer man her med urette Tegnet som et Skilletegn.
2) Saaledes nu ogsaa Wimmer (Eunenschr. S. 385).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
