Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Personalsuffixet -m i første Person Ental hos norske og islandske Oldtidsdigtere. Af Jón Thorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorkelsson: Personalsuffixet -m. 35
suffix vistnok noget sjældent. Dog omtaler Grein
(Angelsächsische Grammatik, Kassel 1880, S. 51) det som
forekommende i Oldnordhumbrisk i Durhambogen: ic geseam
jeg ser.
Da personalsuffixet -m i sg. 1. optræder i saa mange
andre Sprog, vilde det være paafaldende, om der ikke fandtes
noget Spor til det i Oldnorsk og Oldislandsk. Saadanne
Former som ek býð, ek rofr kunne ikke være de oprindelige,
da 1. sg. oprindelig ikke kan have haft nogen Omlyd.
Om-lyden i 2. og 3. Person Ental forklares ved Binde vokalen i,
som disse Personer oprindelig havde, jf. lat. scribis, scribit,
got. niutiSj niutip. Det er Bindevokalen i, som har bevirket
Omlyden i sg. 2. 3. Sg. 1. derimod har aldrig haft
Binde-vocalen i. Omlyden i første Person maa altsaa, som Noreen
har fremhævet, være overført fra 2. og 3. Person. Da nu
Formerne ek býfr, býfrk, ek rofy ræåk ikke kunne være
de oprindelige, saa opstaar Spörgsmaalet om, hvorledes de
oprindelige Former vare. Ved Hjælp af Sammenligning med
Græsk, Latin og de ældre germanske Dialekter kan man
med Sikkerhed slutte, at Bindevokalen i præs. indic. act. sg.
1. maa have været o eller u. Scribo maa staa for scribom,
Aa/ußavcu for Aaußavo/i. I Oldhöjtysk, Mellemhöjtysk og
Oldsaxisk er Bindevokalen -w, i Nyhöjtysk er den e f. E.
ich laufe uden Omlyd, medens anden og tredje Person have
Omlyd (läufst, läuft} fremkaldt ved den oprindelige
Bindevokal, ganske som pú hleypr, hann hleypr i Oldislandsk.
Første Persons Suffix maa i Oldnorsk og Oldislandsk have
været -m som i de andre Sprog; altsaa hele Endelsen,
Bindevokal og Suffix, um ei. om. De Former, som med Hensyn
til Betydningen svarede til jubeo og suadeo maa følgelig
have været biófium ei. biopom, rájbum el. rápom. Da
Oldhöjtysk har Bindevokalen u, er jeg tilböjelig til at antage,
at Bindevokalen -w er den oprindelige. Hvis nu Endelsen i
sg. 1. var -um og i pl. 1. ogsaa -um, begge Endelser uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
