- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Åttonde Bandet. Ny följd. Fjärde Bandet. 1892 /
68

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - U- og regressiv v-omlyd af á i islandsk. Af Konr. Gíslason

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 Gislason: U- og regressiv v-omlyd af á.

lio, altas puppes, Sigvaldi minas, in mare deducit".
Denne opfatning forandres af S. Egilsson ShI. I 192, efter
en anden læsemåde, til: "ógnfróðr jarl, sá er setti hárra
stafna hót ámóti Sigvalda, atti hrefnis-stóði á lög, Pugna
peritus satrapes, minas altarum puppium qui opposuit adversus Sigvaldum, in altum tabularum equitium propulit". Men (1837) Fms. XII 4112fg>, hvormed
ShI. XI 10418fg. og Lex. poët. 383-4 stemme overens, er
han kommen til det resultat, at den prosaiske ordfølge
bliver: "Ógnfróðr jarl, sá er atti hrefnis stóði hót á lög, setti
háfa stafna á móti Sigvalda", samt at hót er = hátt, ’langt
út ’. Men skönt opfatningen "hátt á lög", som det synes,
finder en støtte ikke blot i lat. altum (jf. også in altod marid)
og det tydske das hohe meer, die hohe see, men også i det
nordiske ord haf (jf. Kongespeilet, den norske udg. side
404~5: "þegar er or sokir hinum mesta háleik hafsins"),
betvivler jeg dog, at hót á lög er = "hátt á lög", langt ud
på havet. For det første synes dette udtryk for stærkt.
Under forberedelserne til at modtage Jomsvikingerne havde
Nordmændene ingen anledning til at begive sig langt ud på
havet. For det andet må man ikke overse, at Hkr., Fms.,
Fsk. have hót med ét t (Fsk. med varianten hóts), medens
kun den dårlige codex 510 har det umulige "hatt", der synes,
at have foranlediget S. Egilsson’s fortolkning. Kunde ikke
meningen være, at medens Hakon jarl "roede om i alle
Fjorde, ind langs det ene og ud langs det andet Land, og
fik sig Folk77 (hvilket måske er blevet berettet i et foregående
vers), har Erik med den samlede flåde fjernet sig noget
(hot) fra kysten for at møde fjenden. Med hensyn til hót
jf. t. ex. Sigvatr (Hkr. Magn. g. c. 17 v. 82~4, 01. h. 1853
side 23919_17b, Fms. V 1309-1311 VI 435~7 X 4025’7 [Ágrip
ved Verner Dahlerup 5517~19], Flat. udg. III 26910-12a, Fsk.
9818-20) áþr skal viþ því ráþa hót. Se Lex. poët. 383 b13 ^
For det tredje synes det meget betænkeligt at antage v-omlyd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1892/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free